Lige i hælene på Maria Hellebergs oplysningsmættede, men også meget diffust sigtende 'Ind i operaen' har Det Kongelige Teaters operadramaturg Henrik Engelbrecht udgivet et meget anderledes bud på en bog om den mangesidede kunstart, der både kan floppe fælt og forløse sublimt. Faktisk kunne de to bøger dårligt være mere forskellige. Mens den historiske romanforfatter Helleberg præsenterer overvældende mængder af opdateret viden blandet med et væld af strittende, skråsikre vurderinger, har Henrik Engelbrecht præsteret en bog, der er skarp i sit fokus. Fra Händel til Ruders Gennem ti korte, rigt illustrerede kapitler præsenteres ti operaer, der alle står centralt i repertoiret, og som tilsammen lægger et historisk snit fra Händels italiensk inspirerede barok i 'Julius Cæsar' op til vor tids dansk-internationale Poul Ruders' og hans sungne horrorfortælling om et fremtidens USA i kløerne på religiøse fundamentalister. Med disse to yderpunkter er det også antydet, at Engelbrecht tærer på sine erfaringer fra nationalscenens operarepertoire i de seneste sæsoner. Meget er spin-off på hans daglige arbejde, og andet havde da også været sært. Gode baggrundsoplysninger Repræsentativiteten går det imidlertid ikke ud over. Alle valgte operaer er vigtige værker. Og så er Engelbrecht en dygtig formidler. Sikkert kommer hans erfaringer som tidligere musikmedarbejder ved Danmarks Radio ham til gode, og hans grundlæggende idé med bogen - at transportere læseren tilbage til tiden for premieren på Puccinis 'Tosca' eller Bizets 'Carmen' - lykkes fint. Vi lever os bogstavelig talt ind i Wien, dengang byen var hjerte i det østrigsk-ungarske rige på tidspunktet for premieren for Mozarts 'Figaros Bryllup'. Og det er grusomt at blive bragt tilbage til zarens middelalderligt tortur- og deportationsplagede Rusland anno 1879, hvor Tjajkovskijs 'Eugen Onegin' første gang gik over scenen. Tekstens små faktabokse, der fortæller, hvad der samtidig skete af stort og småt i verden, bliver paradoksalt nok først interessante, når vi oppe ved premieren på 'Tjenerindens fortælling' i 2000 mindes om Bushs første knebne og teknisk manipulerede valgsejr i USA og Kursk-katastrofen i Rusland. Handlingsreferater, korte komponistbiografier og fyndige oversigter over komponisternes operaproduktion, der systematisk følger hvert kapitel, er til gengæld glimrende baggrundsoplysninger at få med. Så er man fri for at slå op andre steder. Wagners flugt fra kreditorerne Engelbrecht er en god historiefortæller. Han er god til at skabe overblik, og det er elementært spændende - og ikke så lidt morsomt - at blive bragt tilbage til den legendariske premiere på 'Barberen i Sevilla', hvor alt, hvad der kunne gå galt, gik galt. Eller at følge den unge, visionære Wagners flugt fra sine kreditorer. En flugt, som via en voldsom sørejse langs Norges kyst gav ham inspirationen til 'Den flyvende Hollænder'. Faktabokse om for eksempel Wagners ledemotivteknik følger op på den let tilgængelige hovedtekst, som ikke lukker nogen interesseret læser ude. Og så er det et scoop, at Engelbrecht ganske kort lader en dansk operakunstner - det kan være en sanger, en instruktør eller en dirigent - berette om sine erfaringer i forbindelse med hver af de ti udvalgte operaer. Man kan godt sætte fingeren på en lille fejl, som at Händels første opera ikke hedder 'Armira', men 'Almira'. Men ellers er der ikke så meget at indvende. Langt mere at rose. Skal der lægges en ny dansk operabog under juletræet i år, så skal det være denne her.