Det menneskelige brændstof, humanofuel, blev for første gang opdaget og udnyttet i 2012. Det var en overvægtig forsker ved universitetet i Ohio, Max Odzer, der året efter den store fedmepest i Midtvesten opdagede mulighederne i at erstattet fossilt brændsel med afbrænding af fedt i energisektoren. Slut med forurening og fedme Ved at koble Odzer-Generatoren til løbebånd og motionsmaskiner på de amerikanske fitnesscentre blev verden i løbet af nul komma fem et bedre sted. Folk kom i form, forurening og global opvarmning blev afskaffet, og aktierne i fritidstøjsindustrien steg. Max Odzer fik Nobelprisen, og hans taljemål blev reduceret med mere end en tredjedel. Næsevækst blandt politikere Denne og mange andre interessante oplysninger om fremtidens USA står at læse i 'The Future Dictionary of America'. Her kan man læse om dræberhvede, om Grand Canyons forvandling til en forlystelsespark med spiselige bordeller med albinogorillaer som udsmidere og ikke mindst om Pinocchioismen som en blanding af kemi og ideologi i offentlige embeder. Takket være en gul lille pille begyndte næserne faktisk at vokse, hvis amerikanske politikere og embedsmænd stak en løgn i anden halvdel af det 21. århundrede. Kun ved at trække sig tilbage kunne man få næsevæksten til at standse. Også for filminteresserede er der spændende nyt i vente. Det gode gamle begreb talkies, der i 1920'erne betegnede talefilmene, som afløste stumfilmen, fik en renæssance i 2022. På det tidspunkt begyndte rebelske filmskabere at lave film, hvor folk rent faktisk snakkede sammen uden at skyde eller stikke med kniv. Hvilket de ellers gjorde i en grad, så film over en bred kam blot var blevet kendt som killies. Spøg med bagtanker 'The Future Dictionary of America' er selvfølgelig en spøg. En spøg med bagtanker. Nært beslægtet med vores hjemlige Brøndums Encyklopædi. Også den amerikanske består af en lang række finurlige opslag skrevet af en række meget og lidt mindre kendte forfattere. I den amerikanske står navne som Paul Auster, Siri Hustvedt, Kurt Vonnegut, T.C. Boyle, Michael Chabon, Jeffrey Eugenides og Joyce Carol Oates i forreste linje sammen med en række illustratorer. Men der er en afgørende forskel til det danske projekt. Bag de mange fantasifulde forestillinger om, hvordan fremtidens Amerika vil forme sig, ligger en benhård dagsorden. I løbet af blot tre måneder blev bogen skrevet og strikket sammen som en del af de amerikanske intellektuelles kampagne for at forhindre genvalget af præsident Bush. At det mislykkedes, gør desværre, at bogen, allerede inden fremtiden overhovedet rigtigt er kommet i gang, har et håbløst anakronistisk præg. Altså medmindre Bush forsvinder inden nytår. Hans embedsperiode omtales nemlig konsekvent som 2000-2004. Giftige kratvækster Men selv hans modstandere indrømmer, at Bush vil gå over i historien. Udsagnsordet bush, altså at bushe, har i fremtiden fået fire forskellige betydninger. 1. At skruppelløst tilrane sig et job eller et embede, til hvilket man er overdrevent ukvalificeret. 2. At tage sig en lang og ufortjent ferie. 3. At luske hjem midt i arbejdstiden. 4. At blive sendt retur til sin hjemstavn - især i vanære. Navneordet bush betegner en familie af giftige kratvækster, der nu heldigvis er uddød. Skriver Paul Auster, der således tegner sig for et af de mere beske indslag i, hvad der både er en humoristisk opslagsbog og et indslag i en barsk valgkamp. For politikken standser ikke her. I 2010 vil nuværende vicepræsident Dick Cheney blive slæbt for en FN-domstol sigtet for krigsforbrydelser. Det er ganske vist. Helt aktuelt er begrebet colin-powwow. Opkaldt efter USA's netop afgåede udenrigsminister, den moderate Colin Powell, betegner colin-powwow et møde, hvor underordnede giver udtryk for indsigtsfulde og engagerede meninger, der prompte bliver afvist af deres overordnede. Sexede pensionister Formålet med 'The Future Dictionary of America' er dobbelt. For det første vil man give amerikanske forfattere og kunstnere en mulighed for at lufte deres utilfredshed med den siddende regering og det politiske klima, den har skabt. Overskuddet går til USA's ældste græsrodsmiljøorganisation Sierra Club og andre alternativer til den neokonservative bølge. For det andet vil man give de samme forfattere en mulighed for at forestille sig en lysere fremtid. Som forbitret satire er bogen allerede sørgeligt passé. Som utopi er den en fornøjelig opvisning i frimodig fantasi. Som helhed er den noget rod. Fordi den skulle tjene et politisk mål, blev den lavet på alt for få måneder. Det har betydet, at man slet ikke fornemmer, at de mange forskellige profetier er blevet afstemt efter hinanden. Fremtiden kommer væltende og er i denne bog i sandhed fragmentarisk og fuld af selvmodsigelser. Det kan måske afklares, når teorien om paralleluniverser bliver bekræftet. Pjat eller idékatalog? Når det kommer til stykket, kan det være svært at skelne. Hvor sandsynligt er det, at dollar bliver afskaffet, at være 'ældre' bliver ensbetydende med at være 'sexet', og at bullshit genvinder sin betydning som noget i sandhed substantielt og indholdsrigt? Det er svært at spå om fremtiden. Men mon ikke der bliver plads til denne om ikke andet fremsynede bog i ekspræsident Clintons nyindviede bibliotek?