0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Mere fra kvindernes rum

Dannerhuset fejrer jubilæum med bog og fotoudstilling. Men skal kvinderne blive ved med at isolere sig, spørger en af bogens bidragydere.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Forestil dig den nye kalender fra it-virksomheden Jubii:

»Salgsdirektør Thomas Kryger åbner ballet ved at posere for januar måned«.

»Henslængt på et skrivebord, kun iført tætsiddende, røde latexshorts, viser han sin veludrustethed frem for Jubiis potentielle kunder«.

Full monty
Konceptchef Tim Jensen, der illustrerer februar, lader sin Gucci-jakke glide til side og afslører »en markant behåring omkring de mørkebrune hårde brystvorter«.

Og i april er det underholdningschef Dan Rachlin, der »kvitterer med en næsten 'full monty' ved kun nødtørftigt at skjule penis bag en filmrulle fra Carl Th. Dreyers 'Ordet'«.

Fortvivlende langt igen
Det er kønsforskeren Anette Dina Sørensen, der leverer ovenstående lystige fantasi (hentet i indeværende års Jubii-kalender, hvor de kvindelige ansatte fungerede som babes) i foto- og tekstantologien 'Kvinder stiller skarpt', som sammen med en fotoudstilling i Dannerhuset i København markerer husets 25 års jubilæum.

Og hun fantaserer ikke bare for sjov: Når kvinders seksuelle begær nu omsider er kendt og tilladt, hvorfor er der så så få billeder til at imødekomme det, spørger hun. Ellers er der ikke så megen lystighed i bogen.

Kvindehistorie er ikke for de knækkede; der er fortvivlende langt igen på alt for mange områder for slet ikke at tale om direkte tilbageslag. »Det er ikke svært at se, at forholdene for kvinder i dagens Danmark på mange måder ligner dem, som halvfjerdserfeminismen prøvede at lave om på«, konstaterer en af bidragyderne, Bente Hansen, der dog konkluderer, at det har været to skridt frem og kun ét tilbage.

Faren ved isolation
Fotografierne fortæller deres egen historie i bogen. De er taget af både professionelle og amatører og virker samlet som en bevægende rejse i 25 års kvindehistorie. Der er ikke en eneste mand på de billeder, bortset måske fra et barn eller to. Det er kvinder, kvinder, kvinder.

Men hvad sker der, når man vil skildre det ene køn gennem at udelukke det andet? Det reflekterer kunsthistorikeren Karin Hindsbo over i bogens sidste kapitel. Hun forstår godt, at Dannerhuset som krisecenter for voldsramte kvinder har været nødt til at udelukke mænd, men det er en farlig model i andre sammenhænge, mener hun:

»Insisterer vi på altid at hævde et privilegium i at udtale os om emner som kvindesyn, fordi vi er kvinder, ender vi med at kaste os selv tilbage i en evindelig traditionel kønsopdeling, som vi aldrig kommer ud over, før vi holder op med at isolere os selv. Hvornår gør vi det?«.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement