Pigen med guldkjolen? Hende den flotte slanke af pap, der stod i en lang stram guldlamékjole foran kioskerne og beværtningerne og lokkede med Guld Tuborg. Nå ikke? Næ, man skal være godt oppe i årene og med hukommelsen intakt, før at det siger én noget. Den fra udlandet engang så kendte ... Ukendt kendis Reklamebilledet af kønne blonde Annette Strøyberg med de missekattede blå øjne og den røde trutmund kunne i mange år ses i mere og mere falmet udgave her og der i landet. Selv da guldpigen var ny, var der mange, som ikke kunne sætte navn på hende. Karrieren lå fjernt fra Danmark og var ikke stor, og de film, Strøyberg medvirkede i, var ikke af en art, som har sat sig dybe spor i filmhistorien. Kluntet oversættelse Men en god gammel sladderhistorie kan man da altid grave frem i 'Skandaløse forbindelser', det danskfødte forhenværende stjernefrøs erindringer om intime stunder i fransk og italiensk film under og efter ægteskabet med Roger Vadim. Bogen udkom sidste år i Frankrig og er nu oversat til dansk, desværre på en noget uspændstig og kluntet vis og med filmtitler, der konsekvent oversættes til engelsk. »Selv om min elsker var fattig som en kirkerotte, så levede han i sus og dus. Han var begavet med en stil, der gav ham en naturlig elegance. Han gik kun med figursyet tøj og store kashmirtrøjer, der gjorde ham vanvittig stilfuld. Storslået og stor i slaget kørte han allerede dengang i en grå Ferrari - dog endnu ikke med kaleche«, fortælles der om filminstruktøren Roger Vadim. Man ser det for sig. Kyssemund nummer to Der er nu ikke meget i bogen eller i fotografierne af den temmelig hageløse Vadim, der forklarer, hvorfor skønne kvinder kastede sig i hobetal om halsen på ham. Men noget må han have haft, for kaste sig, det gjorde de, den ene skønnere end den anden. Og var de ikke, præcis som Vadim ville have dem, så uglede han deres hår og touperede det og lærte dem at trutte og strutte på den der sexede måde, som blev verdensberømt i 1956 med hans første kone, Brigitte Bardot, i 'Gud skabte kvinden' og siden efterlignet ned til mindste malkepigetern af enhver teenagepige med respekt for sig selv. Annette Strøyberg blev som ganske ung og nyankommen i Paris kyssemund nummer to med sortsværtede øjenomgivelser og ugleredehår. Da havde Vadim netop lavet sin senere gennembrudsfilm og var prompte blevet forladt af BB (til fordel for Jean-Louis Trintignant, ja, kan man nu forstå det). Uden nogen som helst filmerfaring fik Strøyberg en stor rolle ved siden af Gérard Philippe og Jeanne Moreau i Vadims filmatisering af Pierre Choderlos de Laclos' 1700-tals roman 'Farlige forbindelser' i modern dress. Babylons skøge Filmen var en skandale allerede under indspilningen. Den franske forfatterforening beskyldte Vadim for at besudle et klassisk værk og lagde sag an mod ham. Den senere præsident Mitterrand førte sagen for Vadim og vandt. Det løste dog ikke filmens problemer med censuren. Strøyberg optrådte nøgen i filmen, og hele den franske regering blev involveret. Præsidenten selv, de Gaulle, og ni ministre måtte se den og vende tomlen op eller ned. Kun få timer før premieren blev filmen frigivet. Men kun til visning inden for Frankrigs grænser. Forbuddet holdt i tre år. Filmen gav Annette Vadim, som hun nu hed, et stempel som Babylons skøge. Men som hun selv senere konstaterer i bogen, ønskede hun ikke selv at skille sig ud »ved at optræde specielt chokerende i forhold til den gældende moral«. Ikke desto mindre kyssedes hun og Elsa Martinelli ihærdigt i en af de næste Vadimfilm, 'Blod og roser'. Skandale igen. Vadims speciale var litterært-erotiske film samt kvinder med trutmund, som var ham utro. Strøyberg gik videre præcis i BB's fodspor og bedrog Vadim med sangeren Sacha Distel. Vadim uglede håret på Jane Fonda og lavede sci-fi-filmen 'Barbarella' med hende. Skår i idyllen Hvis man forventer andet af 'Skandaløse forbindelser' end ekkoet af glade dage med nattefester og sportsvogne og lidt triste minder om en afsked her og der i Paris, Saint-Tropez og Rom, bliver man svært skuffet. Strøyberg træffer på legendariske personer. Men de fester bare. Visconti låner hende sin stol, da hun besøger elskeren Alain Delon under optagelserne af 'Rocco og hans brødre', og slut med Visconti. Den amerikanske producer Darryl Zanuck får lidt mere omtale, for han møder Strøyberg i sin hotelsuite kun iført et badehåndklæde, som han prompte smider. Hvorefter hun tager flugten, »rystet over mandens overfald, den store producer med overskægget og cigaren«. Ja, what a cigar! Det søde liv kunne også være lidt småsurt.