I 2002 modtog det feministiske kulturtidsskrift 'Bang' prisen som Sveriges bedste kulturtidsskrift. Juryen, som var nedsat af Föreningen för Sveriges Kulturtidskrifter, motiverede valget med, at Bang »sætter processer i gang både i hovedet og i samfundet«. »Bang er bare bedst!«. Danmark halter bagefter Det er svært at forestille sig noget tilsvarende i Danmark. Hvis vi altså havde trykte, feministiske kulturtidsskrifter at uddele fine priser til. Og hvis feminismen havde en samfundsmæssig position, der blev vurderet som prisværdig. Ingen af delene er tilfældet. Blomstrende marked I resten af Norden er det imidlertid anderledes. Bang var ikke alene på skansen, da bladet modtog prisen. 'Bleck' hed et andet svensk kulturtidsskrift med feministiske præferencer, og samme år dukkede 'Femkul' (navnet sammensmelter feminisme og kultur, red.) op. I Norge gjorde 'Fett' sit indtog på tidsskriftmarkedet i november sidste år. Og kaster man blikket rundt i det øvrige Norden, byder Finland på såvel 'Tulva' som 'Astra Nova', og i Island finder man tidsskriftet 'Vera'. Platform for kritik Hvad angår Danmark, skal det retfærdigvis nævnes, at både Dannerhuset og Dansk Kvindesamfund flere gange om året udgiver kønspolitiske blade. Samt at det danske kønsforskningsmiljø nu på 13. år udgiver tidsskriftet 'Kvinder, Køn og Forskning'. Men ingen af disse kan defineres som kulturtidsskrifter. Her til lands har vi ikke kunnet mønstre et trykt kulturtidsskrift med eksplicit kønspolitisk perspektiv, siden Kvinfos 'Forum' gik online og blev webmagasin i 1998. Skeler man til nabolandenes udgivelser, kan det umiddelbart virke, som om vi har mistet noget. - Har vi det? Samlet set fungerer tidsskrifterne som platform for en vital, kønspolitisk kulturkritik, der favner såvel kunstscenens mangfoldige afkast som samfundsforhold i mere bred forstand. I den helt smalle ende finder man svenske 'Femkul', der endnu ikke har så mange år på bagen og oprindelig startede i online-version. Den trykte version er en temabåret kvartalsudgivelse bestående af relativt korte, aktualitetsprægede journalistiske artikler om den svenske kunstscene. Forfatterinterview blandes med digte, reportager fra diverse kunstudstillinger, kortere filmomtaler eller features. Smalt fokus Intentionerne om at være slagkraftig i det kønspolitiske blik på kunsten er nok eksplicit formuleret af redaktionen, men profilen synes endnu ikke at være faldet helt på plads i et konsekvent kønspolitisk anslag. Flere steder skal man et stykke ind i artiklerne, før kønsperspektivet åbenbarer sig. Til eksempel bliver en artikel om 'mørkets dans' butoh først relevant, når det halvvejs inde i artiklen pointeres, at butoh handler om androgyne kroppe. Sammenlignet med markedets andre tidsskrifter i samme genre har 'Femkul' valgt en niche. Klogt måske, når man påtænker konkurrencen fra svenske 'Bang'. Det smalle fokus kan sikkert begejstre indfødte svenskere, der er mere optaget af, hvad der rører sig kunstnerisk i landet. Men den flotte og lokkende forside følges ikke til dørs af spidsvinklede, gennemarbejdede historier formidlet med journalistisk schwung og sprødhed. Havde det været tilfældet, kunne selv den mindste undergrundsevent såmænd have vakt min interesse, forudsat at kønsperspektivet var elegant udfoldet, og især hvis bonusgevinsten var nye refleksioner. Globalt udsyn Bliver vi i Sverige, er 'Bang' grand old lady. Med langt over ti år på bagen ligger kvartalstidsskriftet stadig godt og tungt i hånden. Det har fundet sin stil og sit publikum, og det vil simpelthen læses. Med oplagstal på 7.000, der læses af 14.000 til 20.000 kvinder og mænd i alderen 15 til 70 år må man konstatere, at det også sker. Frekventeres det jævnligt på denne side af sundet, er der bonus ved kasse 1. Man bliver - for nu ikke at underdrive - umådeligt godt allround opdateret på den aktuelle kønspolitiske dagsorden i offentligheden, Rigsdagen og på den svenske kunstscene. Trods en solid national forankring er 'Bang's globale udsyn markant. Sidste år leverede redaktionen en moppedreng af et temanummer om USA. Flere artikler står endnu lysende, særlig Sara Stridsbergs om kvindelige kriminelle på de amerikanske dødsgange. En velturneret og begavet analyse af køn, vold og seksualitet i dette ekstremmiljø. Også Melinda Martinos informative reportage om den amerikanske abortkamp er guld værd, ikke mindst fordi den topaktuelt kan perspektivere den spirende EU-interne problematisering af kvinders ret til fri abort. Ulmende alvor Uden på nogen måde at være et forskningstidsskrift er 'Bang' tættere knyttet til det akademiske miljø end 'Femkul' og det norske Fett. Det afspejler sig i redaktionsgruppen og i artiklernes mere analytiske og dybdeborende karakter. Baggrundsresearchen er i topklasse og tilgængeligheden let uden at lefle for hverken kæk gonzo eller søvndyssende livsstilssludder. Alvor ulmer i linjerne, som smager af lige dele social indignation og stædigt politisk engagement. Således intellektuelt stimuleret og klogere på verden kan man ikke andet end respektere 'Bang'. Patter og pop I Norge kan de også. 'Fett' kom på gaden sidst på året 2004 som kvartalsmagasin, og ikke tilfældigt virker det som den rebelske lillesøster, der gerne vil lave rav i gaden. 'Fett' er afløseren for 'KvinneJournalen', hvis udgivelseshistorie daterer sig tilbage til 1975, da det blev lanceret som 'Kvinnefronten'. Men trods umiskendeligt feministisk arvegods er bladet ikke lige til at lure. For nok flasher Fett med en farverig forside, men inde i ligner det et helsemagasin parret med KAD's gamle medlemsblad. Den lighed ophæves imidlertid på indholdssiden. Stoffet, som den unge redaktion producerer, er kønspolitisk kulturformidling i bred skala, temabaseret og med faste rubrikker som portræt, politik & samfund, debat, forskning og kultur. Et veloplagt første nummer tematiserede »patter & pop - hvor mange patter er der egentlig plads til i løbet af et nummer«, med henvisning til hiphopkulturen og popindustrien. Efterfulgt af et lige så energisk temanummer om kærlighed. Rappe og morsomme skribenter 'Fett' forholder sig primært til aktuelle problemstillinger på den kønspolitiske arena i Norge og har i det seneste nummer flere artikler om mænd og ligestilling, fordi en ny norsk mandebevægelse øjensynlig rører på sig. Det globale udsyn er begrænset, men det kan jo komme. Jeg kan lide sproget. Skribenterne er rappe og morsomme, spidsvinkler deres journalistiske artikler uden at ryste på hånden. De er optaget af feminismens mange strømninger og erklærer eksplicit, at de ønsker dialog og samarbejde med mænd. Ligesom med 'Bang' er man godt orienteret om sweaternationens kønspolitiske dagsordener, når man har pløjet sig igennem bladet, der uomtvisteligt har fremtiden for sig. Velskrevet og dybdeborende stof I Danmark kan vi som sagt ikke bryste os af et kønspolitisk kulturtidsskrift i papirudgave. Men hvis man er online, har man til gengæld adgang til webmagasinet 'Forum', og det kan noget helt andet. Ved sammenligning med de øvrige tidsskrifter er det slående, hvor suveræn 'Forum' er på indholdssiden. Det handler ikke kun om artiklernes permanent høje niveau, men også om det dynamiske og fleksible univers, som teknologien tilføjer artiklerne via linkmuligheder, informationssøgning og online kommunikation. Surfer man rundt mellem 'Forum's faste rubrikker, støder man nærmest uden undtagelse på velskrevet, aktualitetspræget og dybdeborende stof leveret af en stor gruppe faste og mere ad hoc-tilknyttede skribenter, der virker, som om de har fingrene godt nede i sovsen. Med sin kønspolitiske optik dækker 'Forum' feltet kultur i bredere forstand end nogen af de andre tidsskrifter: dansk og international ligestillingspolitik, ditto kønsforskning, kulturscenen og ikke mindst tidens verserende kønsdebatter. Således blev den litterære kanondebat og folketingsvalget perspektivrigt kommenteret i Forum. Påvirker den kønspolitiske dagsorden Webmagasinet er en kagedåse, hvor indholdet aldrig slipper op, men tværtimod forøges, hver gang nye artikler lægges på. Adgangen til gamle artikler er uhindret og bonusstoffet overdådigt: lad mig blot nævne 'Forum's linkterminal, et informationsreservoir med globale links til medier og nyhedsstof inden for feltet køn og kultur. Forum flyder helt bogstaveligt sammen med resten af verden. Tidsskriftet gik online, fordi nettet var en mulighed for at nå bredere ud, fortæller den ene redaktør, Annette Nielsen. Men også af økonomiske årsager og for at styrke indholdssiden. Det er lykkedes, må man konstatere, ikke mindst med kig på de ca. 5.000 unikke besøgende, 'Forum' har pr. måned. Magasinets synlighed i medierne er måske ikke så stor, men at det påvirker den kønspolitiske dagsorden, kan ses på afsmitningen fra 'Forum's spalter til landets andre medier. Men med online-versionen er stofligheden naturligvis gået tabt. Tidsskriftets rent fysiske tyngde. Papiret mellem hænderne, de lækre formater, det visuelt stimulerende. Det meste er væk - og jeg savner det. Omvendt må jeg konstatere, at den kobling mellem indhold og funktionalitet, som et netmedie som 'Forum' kan levere, ikke finder sin lige i noget trykt magasin. Og så er det tilmed gratis. Med demokrati for øje Men hvad skal man egentlig med feministiske kulturtidsskrifter? Svaret er enkelt: I langt de fleste aspekter af samfundslivet er spørgsmålet om køn virksomt. Det gælder ikke blot i den almindelige sociale interaktion mellem mennesker, på arbejdspladsen, i daginstitutionerne og på den storpolitiske scene. Det er også tilfældet i kulturlivet og i akademia. Kønnet er på spil. Ofte spiller det os et puds. Oftere tårner det sig op som en barriere, og helt andre gange er det en mulighed, der sparker døre ind. Men slippe for det kan vi næppe. Lyder det langhåret, er der hjælp at hente i denne tidsskriftgenre, der i modsætning til andre medier utrætteligt kaster lys på netop dette sted med demokrati for øje.