0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Studier af en krumtap

Imponerende norsk billedatlas kommer godt omkring den allestedsnærværende penis med den store selvfølelse.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

I maskulinitetens syntaks udgør penis både udråbstegnet, spørgsmålstegnet og det forventningsfulde kolon:

Det mandlige kønsorgan er på én og samme gang prangende og gådefuldt, og hvor penis er, kommer interessante historier før eller siden til.

Nærtagende organ
Vi befinder os i anatomiens Departement for Forunderlige Anliggender, og skønt vi har at gøre med en undseelig luns, er der dog tale om en undseelighed med visse overraskelser bygget ind:

Ikke alene er penis et sanseorgan af de mere nærtagende, den udgør også et omdrejningspunkt i eksistentielt såvel som kulturelt kønsbyggeri.

Pikken befinder sig bedst i begivenhedernes centrum, og som penisbiografen David M. Friedman har demonstreret, er der næppe den del af samfundsliv og identitet, som ikke på én eller anden måde har ladet sig infiltrere af det allestedsnærværende lem.

Penismisundelse m/k
Penis er mandlighedens symboltætte arketype, og skønt kristendommen ordinerede kolde afvaskninger til fauner, satyrer og bautasten, så rumsterer fallosen den dag i dag i reklamernes gylpe og erektive iskager.

Hertil kommer, at penis - selv i vor frigjorte og pluraliserede tidsalder - synes en betydelig leverandør af (svigtende) maskulin selvfølelse, og forekomsten af komplekser og tærende 'locker room syndromes' (panisk angst for at være ringere udrustet end kammeraterne) er næppe for nedadgående i en tid med internet og skalpelsvingende plastikkirurger.

»Freuds største fejltagelse var at betragte penismisundelse som et anliggende for kvinder«, bemærker Woody Allen tørt, og rådgivningsfora som www.sexlinien.dk understøtter til fulde hans pointe.

100 penis-portrætter
Også i Norge er gutterne udstyret med penisser, som oven i købet er nøjagtig så små, tykke, krøllede, lange, stumpede, forventningsfulde, generte, stolte, lystne, duknakkede og himmelstræbende som alle andre steder.

I 'Penisatlas' har fire norske sexologer - med myreflittige Esben Esther Pirelli Benestad i spidsen - sat sig for at udforske det kuperede genitale terræn.

Og som ægte underlivsbotanikere går man sirligt og systematisk til værks: Hundrede mænd i alle aldre blev sat stævne på to hoteller i det centrale Oslo, og her kom de i enerum med en tillidsvækkende (mandlig) fotograf og en førstehjælpskasse fuld af erotika og rejsningsfremmende medikamenter.

Livsbekræftende kombinatorik
Resultatet er en i alle måder overvældende billeddokumentation, som til fulde bekræfter, hvad stjålne blikke i omklædningsrum og Kinsey-rapporter længe har ladet ane:

Der hersker en imponerende fallisk diversitet, og Vorherre må have været i sit legesyge hjørne, da Han i tidernes morgen skulle formgive adamskostumets lille, sensible antenne.

Det er kort sagt enormt, som penisser kan stritte og strutte i enhver tænkelig og utænkelig retning, og man bliver ganske stakåndet ved synet af den livsbekræftende kombinatorik i farve og form.

Pædagogisk nytteværdi
'Penisatlas' er ikke noget videnskabeligt værk, men slet og ret opløftende i alt sit organiske anarki. Farvefotografierne er smukt arrangeret, og hver underkropsmodel har sin egen linie, hvori hans kønslem portrætteres i profil og en face samt i forskellige stadier af kådhed.

Foruden den ødsle billedside skriver forfatterne indsigtsfuldt om sider af kønslemmets fysiologi, psykologi, sociologi og kulturhistorie - og hertil kommer en række gode interviews med bl.a. urologen, pornoredaktøren, præsten og den prostituerede.

Der sættes punktum med en række brevkassespørgsmål om alt fra pungbrok og kløe til penisforlængelse og orgasme.

Det norske atlas vil appellere til nysgerrige af begge køn, og lur mig om ikke dets pædagogiske nytteværdi vil være betragtelig. Det er egentlig sært, at ingen tidligere er kommet på ideen, og det er i høj grad glædeligt, at amerikanske Betty Dodsons legendariske kussetegninger nu omsider får sin maskuline pendant.

Her ser vi mandens vilde og viltre syntaks strøet rundhåndet på bogsiderne, og troede man, at en pik var en pik var en pik, kan man roligt begynde at tro om.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu