Tyrkiets tabuer

Tyrkiet er indadtil og internationalt i en brydningstid.

Indadtil er det ved at bryde med sin militært dominerede tilblivelse. Internationalt er landet som EU-ansøger ved at bryde igennem som europæisk stat.

Det første er forudsætningen for det andet.

Og begge dele bliver på solid vis beskrevet og fortolket i Erik Boel og Jesper Møller Sørensens nye glimrende bog om 'Tyrkiet på vej gennem EU's nåleøje'.

Katalysator for modernisering
Møller Sørensen har været udstationeret som dansk diplomat i Tyrkiet 2000-2003, mens Boel som chefrådgiver på det Danske Institut for Internationale Studier også rådgiver det danske Udenrigsministerium.

Deres store velskrevne værk bliver præsenteret som en debatbog, vel sagtens for at kunne listes ind i Gyldendals samtidige debatserie, skønt den snarere er en flot Tyrkiet-historie.

Som sådan skal den nu nok væbne både tilhængere og modstandere af Tyrkiets mulige EU-medlemskab med rigelig ammunition.

Deres grundtese er, at EU-ansøgningen reelt tjener som katalysator for Tyrkiets hastige modernisering, ligesom »perspektivet om EU-medlemskab (har) tvunget den tyrkiske elite til at tage hul på tabuer, der går til benet af den tyrkiske selvforståelse«. Det gør bogen også.

Hæmsko for sikkerhedspolitik
De to forfattere lider ikke af dén islamofobi, som driver væsentlige fortalere for at holde Tyrkiet ude af EU. Men selv om Boel og Møller Sørensen både er opmuntret over EU's motiverende rolle for Tyrkiets europæiske ambitioner, er de også opmærksomme på den voksende forskel mellem optagelsesprocessen og dét konkrete valg, tyrkerne en dag selv vil stå over for.

Thi det er jo ikke kun EU's gamle stater, der skal tage stilling til, om de ønsker Tyrkiet med i klubben. Tyrkiet skal modsat også beslutte, om det i sidste ende vil give størst mening at sige tak for processen og tak for den EU-inspirerede modernisering, men nej tak til egentligt medlemskab.

Hvorfor dog? Fordi, som forfatterne for kort anslår, at EU på dét tidspunkt måske slet ikke vil være villig til at give Tyrkiet de samme landbrugs- og strukturmidler, som andre har fået, og fordi EU reelt kan blive en hæmsko for Tyrkiets manøvrefrihed i dets sikkerhedspolitik over for Mellemøsten. Plus Kaukasus, kunne man tilføje.

Det kurdiske tabu
Bogen argumenterer for, at unge tyrkere i stor udstrækning formentlig vil søge samme fremtid som de fleste andre unge i det nuværende EU. Men både økonomisk og udenrigspolitisk kan Tyrkiets magthavere måske se større fordele ved at stå uden for EU-samarbejdet.

Det vil i givet fald ikke kun vende op og ned på Tyrkiets Europapolitik. Det vil også åbne EU's øjne for den realitet, at unionen en dag kan se en større interesse i det tyrkiske marked og den tyrkiske arbejdskraft og dermed i tyrkisk medlemskab end omvendt. Og så må vi jo se, om EU kan gøre sig fortjent til tyrkisk selskab.

EU's krav tilskrives en væsentlig del af baggrunden for en opblødning af det kurdiske tabu i dagens Tyrkiet. På samme vis udpeges de tyrkiske kurdere som uomtvistelige tabere, hvis Bruxelles skulle vælge at slå hånden af Ankara.

Engageret og inspirerende
Boel og Møller Sørensen gennemgår stilfærdigt Tyrkiets historie gennem hundrede år, fra afviklingen af det osmanniske imperium helt op til disse år.

Det følges op af en lige så detaljeret præsentation af aktuelle spørgsmål om islam og sekularisering, om militæret, om kurderne, om de politiske reformer og om Tyrkiets forvandling fra landbosamfund til moderne bysamfund.

Til sidst analyseres Tyrkiets geopolitiske forhold til Europa og Mellemøsten. Hvert kapitel afrundes med en perspektiverende diskussion, der også giver bogen proteiner til levende undervisningsforløb.

Helt ud i bogens små biografier af centrale aktører og korte præsentationer af politiske partier er den klar, engageret og inspirerende. En fremragende, tidsaktuel præsentation af Tyrkiet og dets europæiske aspirationer.