Kærlighed mellem ruiner, ha' sex med din eks. Og vi er blandt ruiner i Simon Goldhills fremragende og smittende bog 'Love, Sex & Tragedy', men ikke som fjern fortid og noget forbigående fra forne epoker. Undertitlen handler om, hvor meget vi egentlig skylder den antikke verden vor nutidige livsstil og aktuelle værdier. Vi lever enormt klassisk og antikt. Selv om vi synes, at vi både er radicoole, metroseksuelle og euromen m/k, så er oldtiden skinnet på mælken i vor caffelatte. Når kun en tåbe ikke frygter havet, er det, fordi vi har lært vigtigheden af at kunne svømme af de gamle demokratiske grækere i Athen. Indtil den Grækenlandsglade digter og dandy lord Byron begyndte at brystsvømme i begyndelsen af 1800-tallet, havde menigmand til lands og til vands ikke keret sig om det at kunne holde sig oppe på de syv verdenshave. Ja, hele vor fitnesskultur og sportsnarkomani er typisk hellenistisk, og det at smide tøjet for et godt ord er lige så græsk som doriske søjler og joniske friser. Begrebet homoseksuel er en anakronisme Professor Simon Goldhill er en af verdens førende kendere af den antikke verden. Hans 'Reading Greek Tragedy' er et klassisk standardværk for alle, som seriøst vil beskæftige sig med den attiske tragedie, og bruges også som lærebog på danske universiteter. I sin nye bog har Goldhill med en charmerende essaysamling af vinkler på arven fra antikken taget sig et causerende frikvarter. Ikke at hans kundskab og lærdom er sat på græs i Arkadien, Goldhill er bare en af de engelske akademikere, som forstår at formidle et tungt stof på en inciterende og vedkommende måde. Så at også den læge læser, som aldrig havde oldtidskundskab (for)føres ind i den klassiske oldtid og samtidig får gjort op med nogle myter, som slet ikke passer til hverken Homer eller Sokrates. For eksempel at alle antikke mænd var bøsser. Græsk kærlighed har længe været synonym med homoseksuel elskov. Men så enkelt er det slet ikke, skriver Goldhill og gør opmærksom på, at begrebet homoseksuel er en anakronisme fra 1800-tallets midte. Nuvel, aristokratiets mænd med Platon som anfører kom sammen, samtalede og kælede for hinanden, gerne unge mænd sammen med ældre, men analt samleje var bandlyst og blev anset for uværdigt for en fri græsk mand. Højst sandsynligt var disse homoerotiske bekendtskaber en form for overgangsriter eller venskaber dyrket ved siden af heteroseksuelle forbindelser. Feste og gæste på hedensk manér Men oldtidens Grækenland var et fallokrati - 'tissemandsstyre' - hvor nøgne mænd i marmor og bronze på gader og stræder fortalte, at pik er lig magt og agt. Med demokratiet vendte bøtten langsomt, kvinder blev udfarende, erotiske og velduftende, og, som vi kan iagttage det på mange gravrelieffer i 400-tallet, gerne pyntesyge og vovede i deres nye påklædning og begyndende frihed. Igen er vi på Herrens mark, thi mens vi har kvindelige kilder fra de forrige århundreder, er der en særegen feminin tavshed over det athenæiske demokrati i det femte århundrede før vor tidsregning. Som så alligevel er vores egen tid. Goldhills grækere lærte os at diskutere og sidde på café og pille i egen og andres navle. Kanske kristendommen ændrede det meste, nogle mener til det bedste, det at feste og gæste er stadigvæk lige så hedensk som dengang, Zeus fjollede rundt med andre kvinder end konen.