EU's nye forfatningstraktat er en bastard; et hidtil ukendt gadekryds mellem en forfatning (en kontrakt mellem stat og borgere) og en traktat (en kontrakt mellem stater). Forfatningstraktaten minder ikke om noget dokument, verden endnu har set magen til, hverken den amerikanske forfatning fra 1787, Danmarks riges grundlov fra 1849 eller Rom-traktaten fra 1957. Forfatningstraktaten er en hybrid. Eller som kynikere hævder: en kombination af de værste elementer fra begge 'kontrakttyper'. Lige som en klassisk grundlov vil forfatningstraktaten på den ene side være stort set umulig at ændre igen, og på den anden side er forfatningstraktaten skrevet i et juridisk kodesprog - sort snak for menigmand - nøjagtig som en folkeretlig traktat. I sig selv er det derfor ikke svært at forstå, at et stort flertal af vælgerne i både Frankrig og Holland stemte nej til forfatningstraktaten i den forgangne uge. Den har så at sige nogle indbyggede skavanker, som øger sandsynligheden for en konservativ, destruktiv folkedom. Gør substansen vedkommende Idéen med EU-forfatningstraktaten er ellers fremadrettet og konstruktiv; en foreløbig kulmination på fremvæksten af et europæisk samarbejde - fra de oprindelige seks lande til den seneste udvidelse til i alt 25 lande fra Finland til Portugal, fra Cypern til Irland. En række nye bøger på dansk beskriver forfatningstraktatens tilblivelsesproces og faktiske indhold, herunder arbejdet i det særlige forfatningskonvent, der blev nedsat i 2002 under ledelse af den tidligere franske præsident Valéry Giscard d'Estaing - manden, der senere proklamerede: »Jeg er Europas George Washington«. De to mest anbefalelsesværdige bøger er 'EU's nye forfatningstraktat - Hvad skal vi stemme om?' og 'Forfatningstraktaten - Europas Philadelphia?'. Den første bog - skrevet af journalisterne Malene Grøndahl og Jens Nielsen - er en glimrende introduktionsbog, der giver en grundig, seriøs og afbalanceret indføring i EU-samarbejdets udvikling frem mod den foreliggende forfatningstraktat. Den anden bog - skrevet af Dansk Industris EU-chef, ph.d., Lykke Friis og juristen Peter Biering - er for de lidt mere viderekomne, som ønsker et mere personligt perspektiv på fronterne i debatten. Forfatterne bag begge bøger gør sig dog store anstrengelser for at gøre substansen vedkommende. Gangbart gadekryds Grøndahl og Nielsen inddrager en række af de afledte debatter, som har optaget sindene i både Frankrig og Holland, såsom spørgsmålene om demokratisk underskud, national identitet, Europas grænser, billig arbejdskraft og fælles militær. Som kommentatoren Ove Weiss har udtalt i Orientering på P1, ville det på mange måder være mere oplysende for den almindelige danske vælger, hvis 'EU's nye forfatningstraktat - Hvad skal vi stemme om?' blev husstandsomdelt frem for selve den juridiske tekst, der jo kan downloades gratis på nettet - i ufordøjet form. Friis og Biering bruger den amerikanske forfatning som pædagogisk referenceramme, men understreger klart, at EU-forfatningstraktaten ikke kan sammenlignes direkte med hverken den amerikanske forfatning eller andre føderale konstitutioner. Deres grundlæggende pointe er, at EU er et unikt projekt, uden historiske fortilfælde. De beskriver, hvordan EU-samarbejdet hidtil har udvist en enestående evne til at overleve sine egne kriser, og er derfor også optimistiske i forhold til den aktuelle situation. Uanset hvad der sker i de kommende uger, er Friis og Biering overbeviste om, at forfatningstraktaten vil leve videre - som et lidt forhutlet, uelsket, men trods alt gangbart gadekryds: »Forfatningstraktaten er under alle omstændigheder EU-samarbejdets nye fundament. På den ene eller anden måde vil store dele af forfatningstraktatens indhold træde i kraft«. Nye læsere kan begynde her Om de danske vælgere ender med at få lov til at stemme om forfatningstraktaten - ved den planlagte folkeafstemning 27. september - er mildest talt uklart. Men enhver nysgerrig og interesseret borger vil under alle omstændigheder kunne få stort udbytte af disse to bøger. For den ukyndige og videbegærlige vælger kan bøgerne med fordel læses som en del af en tretrinsraket: Begynd med 'EU's nye forfatningstraktat - Hvad skal vi stemme om?', læs dernæst 'Forfatningstraktaten - Europas Philadelphia?', og slut af med den originale forfatningstraktattekst. Mindre ambitiøst kan man nøjes med én af de to. Selve forfatningstraktaten er i hvert fald et dårligt sted at begynde.