Der er sus i Selma Lagerlöfs skørter, forstået på den måde, at hendes værker nyoversættes og nyudgives. Sidste år kom den stramt fortalte, enormt fascinerende lille spøgelseshistorie eller roman 'Hr. Arnes penge', det pragtfulde erindringsværk 'Mårbacka', og i dette år skal der komme en ny oversættelse af hendes mest læste bog: 'Nils Holgersens vidunderlige rejse gennem Sverige'. Og ikke nok med det, så udsender Henrik Wivel en stærkt forøget udgave af sin litterære biografi 'Snedronningen'. Fyldigere udgave 'Snedronningen' havde i sin første udgave undertitlen - 'en bog om Selma Lagerlöfs kærlighed'. En meget smuk og nysgerrighedsvækkende undertitel. I den nye er undertitlen langt mere nøgtern: 'En litterær biografi om Selma Lagerlöf'. Jeg holdt mere af den gamle undertitel, men det skal dog ikke skade denne nye udgave, som er blevet fyldigere, idet den er vokset fra 308 sider til 445 og har fået tilføjet flere nye, store kapitler. Et handler om 'Kristuslegenderne', et andet om 'Nils Holgersens rejse'. Ubesværet nærlæsning Den nye undertitel dækker imidlertid præcist Henrik Wivels tilgang til Selma Lagerlöf. Det er hendes værker og næsten udelukkende hendes værker, der optager ham. Han nærlæser værkerne for at søge at nå ind til den skjulte Selma Lagerlöf, og han inddrager også den udvikling og det hermed lidt ændrede syn på forfatterskabet, han selv har gennemløbet i de forløbne 17 år. Titlen 'Snedronningen' - som heldigvis ikke er ændret - er ret genial, for den giver en stribe af associationer af mytisk og gruopvækkende karakter, som er med til at suge læseren ind i Selma Lagerlöfs värmlandske univers. Wivel læser værkerne meget tæt, og ud over de gevinster nærlæsningen giver, trækker han på den såkaldte individuationsidé eller -tanke, som handler om overføring af erotisk kraft eller energi til digterisk virksomhed. Det er en litterær metode, men måden, han udfører den på, er i modsætning til, hvad man ellers kan komme ud for, fuldstændig ubesværet. Eller sagt på en anden måde: Læseren opdager ikke, takket være Wivels indsigt og glimrende skribentegenskaber, hvor vanskeligt det faktisk er at analysere litteratur på denne måde. Nils Holgersens rejse Hvad får læseren for eksempel at vide om 'Nils Holgersen'? Jo, vi får at vide, at Selma Lagerlöf skrev den på opfordring af Sveriges Allmäna Folksskollärarförening i 1900, og at hun studerede sit land og sit lands historie i fire samfulde år, inden hun skrev bogen om Sverige og dets mennesker, geografi, natur og dyreverden. Romanen handler nok om landet og dyrene, men først og fremmest om forvandling og menneskelig vækst. Nils er doven, dvask, umulig at have med at gøre, og som straf forvandles han med en syngende lussing til en tommeliden, og det er først gennem mange oplevelser og en lang udvikling, han kan blive et helt menneske og vende tilbage til hjem. Også i dansk litteratur er motivet med rejsen ud fra hjemmet og hjem igen brugt ganske mange gange, Selma Lagerlöfs udlægning af motivet overgår de flestes. Wivel tilføjer i sin gennemgang af Nils Holgersen, at Selma Lagerlöf selv kom 'hjem' takket være den lille mand, idet hun for indtægterne fra Nils Holgersen blev i stand til at købe hjemmet Mårbacka tilbage, det Mårbacka, der for hende stod som paradiset, og hvis tab hun oplevede som uddrivelsen af samme paradis. 'Snedronningen' er i sin nye udgave blevet endnu bedre end i sin første aftapning, så opfordringen herfra skal lyde: Læs den, og læs sammen med den et par af Selmas værker. Begynd med 'Mårbacka', og ens læselykke er for en tid gjort.