»Jeg har fået en tid den 26.8 - om en måned! Jamen, hvad tænker de på?«, spørger Maria Marcus på side 21 i sin stilfærdige bog om at få brystkræft - og komme over den igen. Men det ved hun ikke på dette tidlige tidspunkt, hvor hendes læge har bedt Rigshospitalet om undersøgelse og biopsi af den knude, hun selv har opdaget. Hvad med kærlighedslivet På privathospitalet Mølholm i Vejle kan hun komme til med det samme formedelst 3.000 kroner og 56.000 oveni, hvis hun også vil opereres der. Så af sted det går: Fem dage senere er hun både undersøgt og opereret, brystet er bevaret, men hun må holde op med de østrogener, der efter hendes mening har hjulpet hende med at snyde de biologiske alderslove. Så hvad nu med kærlighedslivet, spørger den flotte, gamle dame, der fylder 80 til næste år. Nogle gange går det godt Heldigvis opdager hun, at kvindeligheden åbenbart ikke sad i østrogenerne. »Den sidder nok et andet sted; guderne må vide hvor«. Bogen er i dagbogsform, usentimental og afslappet, også i sin stilfærdige kritik af de uacceptable ventetider i det offentlige system. Hun har skrevet den som sit bidrag til kampen mod den angst, som de mange beretninger om dårlige sygdomsforløb fremkalder. Nogle gange går det faktisk godt, og det er fint, at Maria Marcus gør opmærksom på det.
Bulen, der forsvandt
Lyt til artiklen
