Før jul faldt der endnu en Emmy til dansk tv-dramatik, denne gang til 'Ørnen' og det ligner jo en ide, nu er vi mindst lige så gode som alle andre og især amerikanerne til at lave glat og ferm underholdning i fjernsynet. At lige netop den historiske sag, 'Krøniken', ikke fik prisen bliver i dette perspektiv tankevækkende! Historie har åbenbart ingen interesse, når det gælder om at sætte pris på serier og andre melodramatiske sager. Grundigt og gedigent Dansk tv-drama har imidlertid sin egen nyere historie og den har Gunhild Agger skrevet en grundig og gedigen doktorafhandling om. Oven i købet i et formidlende sprog garneret med oplysninger og observationer, så også den læge læser sagtens kan følge med, når doktoren går til makronerne både med oversigter og analyser, teori og praksis. Mimer hverdagen Aggers fokus er mestendels sat på årene 1986-97, altså tiåret lige efter at monopolet blev brudt, TV 2 kom til fadet og det gængse tv-spil skrevet af rigtige dramatikere, støt og sikkert omkalfatres til effektive tv-serier kreeret af manuskriptforfattere. Frem for alt 'Taxa' og 'Strisser på Samsø' - de to første og største succeser på hver sin kanal. Overordnet drejer disputatsen sig om, hvorledes denne ændring markerer sig i danskernes hverdag. Serierne mimer sensationelt og spektakulært vor egen hverdag og dens genkendelige problemer og livsstil. Synkront ritualiseres søndagen, hviledagen der efterhånden bliver til aftenen for dansk tv-dramatik! Men hvor dansk er dansk drama, når dets rytmik, dramaturgi og tematik mere og mere ligner de elementer, vi kender fra internationale film? Sympati for det vovede Uden at være aggressiv har afhandlingen mest sympati for det originale tilsnit, den lidt mere vovede serie, som fortæller i flere lag og dog har en realistisk refleks. Ole Bornedals føljeton 'Charlot og Charlotte' synes at være Aggers yndling, netop fordi den lægger sig inden for genrens rammer og så alligevel vil og kan noget andet. Være en roadmovie for tidens kvinder og så en syrlig retur til danske myter og fordomme fra hedenold og op til i dag. Gunhild Agger gennemgår flere serier netop ud fra den vinkel at se på dramatikkens væren og væsen som spejl af Danmarks dynamiske placering i disse år, hvor vi paradoksalt både bliver meget internationale og meget nationale. 'Kald mig Liva' tager sig nostalgisk af fortiden, 'Riget' af en dæmoniseret arbejdsplads og 'Jul i den gamle trædemølle' satirisk af middelklassens stressede selvforståelse. Hæder og ære 'Dansk tv-drama. Arvesølv og underholdning' er alt i alt en fortræffelig bog for den, som gerne vil slå op, vide mere og holde øje med skærmens dramatiske meritter. Mest tilbagelænet i sofaen for det som har været, men med et fint perspektiv som peger fremad og ud ad vejen for danske seriers hæder og ære.