»Allerede de gamle grækere«, siger vi med en klassisk kliche, og sådan er det jo: Vores grundlæggende kultur stammer fra Hellas' historiske forvandlinger fra ca. 1200 til 200 før vor tidsregning i almindelighed, og fra Athens demokratisk-klassiske periode i 400- og 300-tallet i særdeleshed. Men diskussionen om vort moderne, nære eller fjerne forhold til de gamle grækere har været svingende. Røverbaroner 1800-tallets frihedskrig med Lord Byron i spidsen udsprang af den romantiske forestilling, at her havde vi nogle europæiske slægtninge, som i 400 år havde været besat af en ikke-europæisk kultur, islamiske Tyrkiet. Unge mennesker gik sværmerisk i krig i den tro, at de skulle befri Sokrates' efterkommere i sandaler og toga. Men mødte i stedet røverbaroner, sørøvere, ortodokse præster og primitive fårehyrder. Så meget for den familielighed! Demokrati Siden har det specielt været demokratitanken, som har været alibi for vor nations koncentration på det græsk-klassiske. Ikke mindst og takket være Hartvig Frisch og hans geniale opfindelse, gymnasiefaget oldtidskundskab, har vi danskere på et vist niveau været orienteret om antikken, lad os håbe, det varer ved. Thi ifølge den nyeste forskning af aktuelle klassicister, Bernard Williams, Simon Goldhill, Charles H. Kahn og vor verdensberømte landsmand, Mogens Herman Hansen, er vi igen kulturelt, politisk og urbant i slægt med de gamle grækere. Evig skepsis På hvilken måde, hvorfor og hvordan giver Anders Holm Rasmussen god besked om i den delikate og informative 'Politikens bog om de gamle grækere'. Et velskrevet og fint formidlende allround værk om den græske kultur. Fra stort set tidernes morgen, til Hellas glider som tæmmet koloni og kulturel rollemodel over i den romerske republik. Netop ud fra de nyeste strømninger og tendenser inden for oldtidsforskning fokuserer bogen specielt på den antikke bystat. Især Athens folkestyrede polissamfund, fordi vi allerede her i denne statsform meget tidligt finder modernitetstræk, vi mestendels forbinder med vor egne senmoderne udviklinger og livsstil. Kvinder, slaver og indvandrere havde ikke stemmeret i bystaten, alligevel var denne mangel ved samfundet et både politisk og filosofisk problem, som latent lå til debat i styrets udformning, for og imod folkestyre. Alt i alt den evige skepsis og idemæssige nysgerrighed, som er accenten over selve den græske tanke, som vi skal være tro. At sætte alt under debat, diskutere det meste og forsøge at leve med den konstruktive uenighed, er det smukkeste arvesølv fra antikken. Så en fin bog for alle, som rejser til eller interesserer sig for Grækenland.