0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Når det altid er de andres skyld

Gribende og klogt bogbrev fra en kærlig far til hans opmærksomhedsforstyrrede søn.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Kære Gabriel' er et langt kærligt, inderligt og undrende brev fra en far til hans søn.

Alle forældre kan indimellem have svært ved at forstå deres børns reaktioner og følelser, men de fleste af os har dog så meget til fælles med dem, at vi intuitivt kan følge dem.

Dette gælder imidlertid ikke for den norske forfatter Halfdan Freihow, der har skrevet en utroligt fascinerende bog til sin søn.

Fejludvikling af nervesystemet
Gabriel er diagnosticeret som både lidende af autisme og ADHD - Attention Deficit Hyperactivity Disorder, hvilket betyder, at han dels lever i sin egen verden, dels har en gennemgribende opmærksomhedsforstyrrelse.

Han har svært ved at koncentrere sig og er samtidig fuld af kropslig uro.

Både autisme og ADHD er livslange, uhelbredelige tilstande, der skyldes en fejludvikling af nervesystemet, der bevirker, at hjernen ikke fungerer som hos de fleste andre.

Mister overblikket
Gabriel var tre år, da han fik stillet sin diagnose. Og hermed fik hans forældre en del af forklaringen på, at han på en lang række områder fungerer anderledes end sine søskende. Han er helt ude af stand til at forstå, hvad der sker i andre mennesker og mangler derfor evnen til at kunne indgå i det almindelige sociale samspil.

Den sociale verden opleves som uforudsigelig og skræmmende. Hans far kalder ham for en 'social fundamentalist', fordi han ikke er i stand til at overføre erfaringer fra en situation til en anden. »Kun hvis en nøjagtig identisk situation skulle opstå, kan du bruge det, du har lært« skriver han.

Gabriel kommer følgelig igen og igen i situationer, hvor han mister overblikket, bliver forvirret, angst og reagerer med ustyrlig vrede eller uforståelige udadrettede reaktioner, som han ikke selv kan komme ud af.

Borte i kaninburet
Bogen handler om hverdagen med Gabriel, der går i anden klasse i en almindelig norsk skole. Han fungerer helt på sine egne præmisser, og uden forældrenes uendelige tålmodighed, omsorg og strategiske planlægning af omstændighederne omkring ham, ville det slet ikke hænge sammen.

Hans far beskriver, hvordan de balancerer på en knivsæg i stadig frygt for at verden ramler sammen for Gabriel, som f.eks. da han under en fest forsvandt ud i mørke og kulde, fordi han af en eller anden grund pludselig ikke kunne klare det mere.

Hans far finder ham ude i kaninburet efter at have gennemlevet den følelsesstorm, som vi alle kender, når et barn er blevet væk. Gabriel kan overhovedet ikke tage vare på sig selv.

Fundamentale spørgsmål
Også sproget opfatter Gabriel uhyre konkret, og han bliver stærkt provokeret, hvis et ord anvendes i overført betydning, eller hvis der er logiske brud, der i Gabriel øjne »virker som brud på selve den orden, som opretholder verden og gør den forståelig«.

Han efterspørger konkrete entydige svar på selv de mest komplekse spørgsmål om fremtiden, livets mening, og hvorfor denne eller hin gør sådan eller sådan. Disse svar driver hans far ud i lange kloge refleksioner, der netop handler om de store og fundamentale spørgsmål, der angår os alle.

Gabriels egocentriske forståelse af verden afspejler sig også i hans oplevelse af, at det altid er andres skyld, når noget går galt, Han er ude af stand til at se sin egen andel i det, der sker omkring ham, og han har dermed ikke evnen til at tilpasse sig på andres betingelser - et tema, som giver hans forældre bekymrede tanker om en fremtid, hvor de selv er væk og Gabriel overladt til sig selv.

Svært at lægge fra sig
Selv om det er de afvigende træk, som fylder i beskrivelsen af Gabriel, så er han også en almindelig dreng, der er interesseret i skattejagt, sørøvere, eventyr og sejlture med sin far.

Med en dyb hengivelse, kærlighed og beundring fortæller Freihow os om sin søns dagligdag og indre verden. Han gør det på en usentimental, intens og stilfærdig måde, hvor han både har blik for det smukke og livgivende, men også for sorgen og de store omkostninger, det medfører at have et anderledes barn.

Bogen hæver sig langt over almindelige fagbeskrivelser af en autistisk verden. Dem er der kommet ganske mange af i de seneste år. 'Kære Gabriel' er skrevet af et menneske med en udtalt fornemmelse for kommunikation.

Og det er netop den egenskab og formidlingen af den anerkendende forståelse for det anderledes, der udgør Gabriels livline, og samtidig bevirker, at man som læser bliver så grebet, at man næsten ikke kan lægge bogen fra sig.