I et af Johan Ludvig Heibergs lystspil drager en ung mand Sjælland rundt, angiveligt for at studere herregårde. Hans virkelige formål er at finde sin elskede, der skulle opholde sig på en af disse, men han må jo gøre gode miner til slet spil, hver gang en godsejer, henrykt over den uventede interesse, går i detaljer med »privilegeret og uprivilegeret hartkorn, skovskyld, mølleskyld og hvad alt det djævelskab hedder«. Udnyttelse af ressourcer Det er dette 'djævelskab', som er emnet for bind 3 af Nationalmuseets fremragende herregårdsværk. Hvordan drev herremændene deres godser, og hvordan tjente de det, de behøvede for at opretholde deres forbrug og deres stilling i samfundet? Mest gav fæstebøndernes gårde, men her lå afgifterne traditionelt fast - datidens skattestop, om man vil. Derfor måtte man, især i inflationstider, udnytte godsets andre ressourcer: Ikke blot herregårdsmarkerne, hvor hoveriet blev systematiseret og udvidet, men også skove, møller, jagt- og fiskerettigheder og så videre. På den nordfynske herregård Scheelenborg drev man endda sæljagt! Træhestens store udbredelse Denne udvikling var bønderne ikke begejstrede for, men på den anden side var de heller ikke meget for eksperimenter. Ikke én bonde slog til, da man under Struensee efter engelsk forbillede udbød krongods til 99 års forpagtning med høje afgifter, men frihed for skat og hoveri. Da man derimod solgte på de vante betingelser, købte bønder på Møn to godser og ansatte straks »en godsforvalter og en ridefoged, der myndigt styrede hoveriarbejdet ... selv om det strengt taget var bøndernes egen jord« (side 77). Bindets enkelte afsnit varierer noget i den kronologiske vægtning. Det om landbruget taber pusten omkring landboreformerne; det om skovene er til gengæld nogenlunde ligeligt fordelt før og efter fredskovslovgivningen i 1805. Det var ikke mindst skovens ressourcer, den daglige klassekamp stod om mellem herremænd på den ene side, bønder og husmænd (som der blev mange flere af) på den anden. Man har ment, at træhesten kun blev brugt af enkelte bondeplagere og som militært straffeinstrument, men den blev faktisk anvendt i stort omfang mod skovtyve - et udtryk, de pågældende ikke ville have accepteret - og ikke mindst på krongodset. Herregårdenes industrielle virksomhed Kapitlet om herregårdsjagten, hvis klassiske tid lå mellem 1800 og 1920, fokuserer på tre personer. De to er Frederik Ahlefeldt-Laurvig på Tranekær og Mogens Frijs på Frijsenborg, begge kendt for spektakulære og ufattelig kostbare jagter, som Frijs i de gode konjunkturer efter 1870 havde råd til, mens Ahlefeldt-Laurvigs ekstravagance i de dårlige tider o. 1810 bragte ham på fallittens rand. Den tredje er en krybskytte, Lars Christian Nielsen ('Skytte-Lars'), der ligesom 'skovtyvene' mildest talt ikke delte herremændenes opfattelse af ejendomsretten, selv om han i perioder påtog sig at forsvare den som ansat skytte. Herregårdenes industrielle virksomhed skildres noget mere leksikalsk, men oplysende, fra papirmøllen på Engelsholm i 1732 over Holmegårds Glasværk (med indkaldte katolske specialister fra Böhmen og Belgien) til cikoriemarkerne på Basnæs, som blev grundlaget for Richs' kaffeerstatning. Billedmaterialet er ren fryd Sidst, men ikke mindst hører vi om kirkens vigtige rolle i godssamfundet. Efter reformationen sikrede mange herremænd sig patronatsretten til den lokale kirke. I forvejen havde de tit både doms- og politimyndighed på godset, og kunne de nu også med gravmæler, stolestader og lignende sætte deres præg på den lokale kirke, og selv vælge præsten, så følte de, at deres gods var et virkeligt domæne, en stat i staten. Vel kunne det være dyrt, men det var en god investering i status, og med lidt held kunne man tørre udgifterne af på kirkens egen kasse. Interessant læsning i en tid, hvor man let kan få det indtryk, at den danske kirke aldrig har villet andet end velfærdsstat og kvindefrigørelse. Også i dette bind er billedmaterialet ren fryd, og især bør det bemærkes, at det nu formelig vrimler med de grafer, tabeller og kort, som i de første bind glimrede ved deres fravær.