Forestil dig, at du er på vej over gaden, og pludseligt hører du lige bag dig hornet fra en bil, som du har overset. Den kommer susende, og med nød og næppe når du helskindet ind på fortovet rystende, med hamrende hjerte, blød i knæene og måske på vej til at få kvalme og ondt i maven. »Puha - det var på et hængende hår. Næste gang må jeg se mig bedre for!«, tænker du ved dig selv belært af den angst, som fylder din krop og psyke. Angstlidelser er udbredte Eksemplet fortæller, at angsten har en overlevelsesfunktion, fordi den får os til at være mere agtpågivende, næste gang vi skal over gaden. Men mange, mange mennesker oplever angst, uden at de har været udsat for en farlig situation. For dem gælder det, at angsten bare kommer ud af den blå luft . Den har imidlertid samme styrke og er mindst lige så ubehagelig som den, enhver af os ville føle på modsatte fortov efter lige akkurat at have undgået at blive kørt ned. Angstlidelser er uhyre udbredt, og det anslås, at omkring en fjerdedel af os i løbet af vores liv vil få en angstlidelse i kortere eller længere tid. Selvhjælpsbog 'Trange rum og åbne pladser' er skrevet af de to norske psykologer Torkel Berge og Arne Repål, som vi kender fra deres tidligere prisbelønnede bog om depression 'Lykketyvene'. Den nye bog, der har undertitlen 'Vejen ud af angst, panik og forbier' er en selvhjælpsbog for angstpatienter og deres pårørende, men har også bud til behandlere. Den bygger på kognitive principper, som er den moderne referenceramme for forståelse af angstlidelser og deres behandling. Livsindskrænkende konsekvens Berge og Repål beskriver de forskellige angstlidelser, som alle er karakteriseret ved, at angsten er uudholdelig stærk og kommer i situationer, hvor de fleste andre intet mærker. Fobier, panikangst, post traumatisk stress, generaliseret angst og OCD er nogle af de etiketter, som psykiatrien sætter på mennesker, der lider af stærk uforklarlig angst. For de mennesker, der lider af dem, har det ofte en livsindskrænkende konsekvens, fordi det kan være forbundet med stor angst f.eks. at gå på gaden eller handle i Netto - noget vi alle ellers gør hver dag uden at mærke det mindste ubehag. Katastrofetanker Selv om de godt ved, at det dybest set er ufarligt at stå i kø i Netto, gå på gaden eller sætte sig op i et fly, så reagerer de alligevel med fysiske angstsymptomer som hjertebanken, trykken for brystet,, åndenød eller følelsen af at blive kvalt, svimmelhed, uvirkelighedsfornemmelser, kvalme, rysten, synsforstyrrelser og måske prikken i hænder og fødder. Disse kropslige symptomer er ledsaget af katastrofetanker a la »nu skal jeg dø« eller »jeg bliver sindssyg og mister kontrollen over mig selv« samt angstfølelser, der eskalerer og kulminerer i et panikanfald, hvor alle kropslige fornemmelser tolkes negativt og derfor forstærker angsten. Angst æder sjæle op Når man først en gang har haft et angstanfald f. eks. i Netto, så forbinder man indkøb i supermarkeder med angst. Angsten for angsten kommer til at fylde så meget, at mange forståeligt nok bliver hjemme for at undgå de angstprovokerende situationer. Resultatet er imidlertid, at angsten bliver meget værre næste gang, de nødvendigvis skal ud for at handle, og undgåelsesadfærden kan resultere i, at de indskrænker deres liv mere og mere. Jo mere de giver efter, desto mere magt får angsten. Enten må de bekæmpe angsten, eller også æder angsten sig ind på deres liv og fylder mere og mere, fordi det også går ud over familie- og arbejdsliv. Nedarvet sikkerhedsmekanisme For en udenforstående kan det virke helt absurd, når en velbegavet kvinde f. eks. ikke tør bevæge sig uden for sin lejlighed af angst for at møde en regnorm eller en kat. For hende er det imidlertid blodig alvor, og blot tanken om det frygtede kan aktivere angstfornemmelser med hjertebanken etc. Fobier kan opfattes som en form for falsk alarm over for truende omstændigheder. De fleste fobier handler om forhold, som vores forfædre af overlevelsesmæssige grunde måtte være bange for: slanger, edderkopper, højder, vand, insekter, at blive forladt og overladt til sig selv (og mulige angreb fra fremmede eller farlige dyr). Det er tankevækkende, at de farlige ting, som omgiver os i den moderne verden som stikkontakter, økser, stikkende redskaber, cigaretter, alkohol, og usund mad - eksemplerne er forfatternes - sjældent er knyttet til fobier. De skriver, at fobier er en form for nedarvet sikkerhedsmekanisme, der skal sikre, at vi holder os fra det, der har truet vores forfædre og -mødre. Fobierne er med andre ord indlejret i vores arveanlæg og videreført gennem generationer og i den forstand et levn fra fortiden. Angstens dynamik Risikoen for at møde en farlig slange er som bekendt helt ud af proportion med den angst, som blot tanken om en slange kan aktivere. Ud over den genetiske komponent kan der være nogle forhold i vores personlige historie, som gør os sårbare overfor angst. Det kan være en utryg barndom med tab og konflikter, men det kan også være voldsomt stressende livsomstændigheder med økonomiske problemer, sygdom, udbrændthed, psykiske traumer eller konflikter i forhold til vores nærmeste. Angstens dynamik er ikke helt til at sætte på formel, men dette spiller også en mindre rolle, når det gælder behandling af angst. Det er en pointe i kognitiv terapi, at man skal tage fat på problemer, som de optræder her og nu. Vi skal ikke nødvendigvis have fat i den tidlige barndom for at få kontrol over angsten. Respekt for den angstlidende Bogen rummer en lang række øvelser og beskrivelser af, hvordan man tager fat på de forskellige angstlidelser. Meget af det er common sense, men derfor alligevel vigtigt at blive mindet om, når man står midt i angsten. Har du f. eks. tandlægefobi, skal du gradvist konfrontere dig med det frygtede. Opsøg tandlægen, få en aftale om at få lov til at sidde i venteværelset, sæt dig i tandlægestolen, få tænderne undersøgt og aftal et 'stop-signal', hvis det bliver ubehageligt. Få så poleret tænderne og få endeligt lavet den frygtede undersøgelse og behandling. Princippet er det samme ved alle fobier, nemlig en gradvis eksponering for det frygtede, samtidig med at der sker en mentalt bearbejdning. Ud over kapitler om de forskellige angstlidelser og deres behandling rummer bogen kapitler om medicin, konsekvenser for familien, hvordan man som pårørende hjælper den angstramte, selvhjælpsgrupper og angst på internettet. 'Trange rum og åbne pladser' er gennemsyret af respekt for den angstlidende, og det er tydeligt, at forfatterne ved, hvad de taler om. Her er meget at hente både for patienter og behandlere formuleret i et letlæst sprog. Bedre kan det næsten ikke gøres.