Kan hænde, at 12 tegninger af profeten gør det danske debatklima strømførende. Men nordpå har en lille, sort bog om yngre kvinders seksuelle lyster og ulyster sat nordmændenes civiliserede omgangstone på standby. Bogen, med den mundrette titel 'Rosa Prosa - om jenter og kåthed', er skrevet af 16 kvindelige journalister og forfattere, kendte i den norske offentlighed for deres kønspolitiske agenda og grænseprøvende romaner. I skudlinjen Med bogen har de bragt sig i skudlinjen for alt fra radikalfeminister til detroniserede, mavesure mænd. Og tager man kritikerne på ordet uden først at frekventere det lille, sorte forlæg, får man indtrykket af, at forfatterne er en flok medieliderlige ungmøer, hvis behov for at udstille de hemmelighedsfulde mumlerier på underste etage er udtryk for lige dele backlash, narcissisme og forhånelse af kvindebevægelsens seksuelle sværdslag. Udgivelsesdagen 8. marts var i sig selv en skændsel, mener kritikerne, eftersom bogens sexede tematik på selveste kampdagen tyvstjal opmærksomheden fra andre mere væsentlige kønspolitiske sager som ligeløn, tvangsægteskaber og omskæring. »En gruppe norske kvinder er blevet yderligere frigjorte ved offentligt at fortælle om den dag, de opdagede klitoris«, var en af de syrligt-ironiske kommentarer i Aftenposten. Begavede refleksioner På den baggrund overrasker det, at bogen viser sig uhyre mangfoldig i sine seksuelle rapporteringer og langt vanskeligere at sætte i bås, end kritikerne lader ane. Beretninger om religiøst motiveret afholdenhed blander sig med glæden ved pornobrug og 'pulevenner'. Nogle fortæller om sexdebutens desillusionerende præg af pligtknald, andre om barndommens første diffuse kildren på inderlåret. Og den alt for velkendte historie om luderprædikatets adfærdsregulerende virkning er naturligvis også at finde i bunken. Kun to af bidragene kan med rette siges at falde under kategorien 'raunch culture' i deres leflen for den herskende liderlighedskultur. Men ellers byder bogen på begavede refleksioner over det ofte ukongruente forhold mellem egne lyster og kulturens normer. Turneret med humor og med vilje til at rokke tidens seksuelle normer ud af pasform. Kønspolitisk bevidsthed At 'Rosa Prosa' formår at provokere til så bastante reaktioner hænger sandsynligvis sammen med opbrudsprocesser i andre kroge af den norske seksualitetskultur. En retssag sidste år om pixelering af pornobilleder satte Norges pornolovgivning til debat og afspejlede et klima, hvor mere liberale vinde udfordrer både den religiøst funderede moralisme og de mere traditionelle, kvindepolitiske holdninger til seksualitet. Rosa Prosa er klart fostret af de liberale vinde, men i modsætning til, hvad kritikken hævder, promoverer bogen ikke raunch kulturen, og slet ikke som seksuel frigørelse. Dertil er forfatterne alt for kønspolitisk bevidste. Den religiøse moralisme vil altid røre på sig, når det handler om sex. Protesten derfra har sin egen himmelvendte logik. Men radikalfeministerne? Deres skud over målet virker affektagtigt og strategisk fatalt. Har de overhovedet læst bogen, må man spørge med tanke på dens erkendelsespotentiale og teksternes kønspolitiske slagkraft.