0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Sommerglæder i Skagen

Anekdotemættet billedbog om badeliv på Costa del Skagen gennem 100 år.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

OH AT SEJLE PÅ BØLGEN BLÅ. - Foto fra bogen

Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Da apoteker Klæbel, hotelejer Brøndum, boghandler Schjelde og købmand Bloch-Nielsen i foråret 1906 stiftede Skagen Turistforening, hægtede d'herrer sig på et lokomotiv, som allerede var i fuld fart:

Metropolernes stueplanter skulle luftes og vandes, og i takt med den omsiggribende urbanisering skød der fra 1800-tallets sidste årtier hoteller, pensioner og sanatorier op overalt ved de danske kyster.

Byborgerskabets børn skulle have fregner på de blege næb, og som en kontrast til stenbroens hektiske trummerum idealiserede man i dannede kredse det ubekymrede landliggerliv, som indgød vitalitet og lagde sordin på de oprevne nerver.

Geografisk udørk
For Skagens vedkommende var der tale om lidt af en vovelig affære. For ganske vist hørte - og hører - strandene til kongerigets absolut mest attraktive, men det stilfærdige fiskerleje var lidt af en geografisk udørk, og rejsen fra København til kvasten af hovedlandets nathue kunne let løbe op i 20 strabadserende klokketimer.

Planerne om at sætte den eksotiske ørkenzone på københavnernes verdenskort blev da også fra mange sider mødt med skepsis, og forfatteren Holger Drachmann følte sig ligefrem kaldet til at advare Politikens købestærke læsere: »Hvis I ellers har anden Brug for jeres stakkels Penge - saa smid dem ikke ud i Aktier til et moderne første Klasses Skagens Gren Nordstrands Fanden i Vold Bad«. Så var det sagt.

Satsningen viste sig dog hurtigt vellykket: De fremmede lod sig villigt forføre af stedets lys og magiske atmosfære, og det storslåede badehotel på Grenen (en uimodståelig drøm i nordisk romantik, opført af Thorvald Jørgensen i 1897) lokkede kræsne industrimagnater med alle moderne bekvemmeligheder - fra rindende vand og funktionelle klosetter til gourmetrestaurant, dansesalon og bibliotek, hvor pomadiserede herrer kunne få ild på cigaren under viftebregnerne, mens frue og børn lod legemerne nedkøle i det salte element.

Ja, selv den kongelige familie faldt pladask for de nordlige herligheder, og i 1913 lod Christian X arkitekt Plesner opføre en prunkløs sommerresidens i klitterne ud mod Kattegat.

Adskilte herre- og damestrande
Med turisterne fulgte penge og velstand, men også nye, uforudsete problemer: Det før så isolerede lokalsamfund var nær ved at drukne i støj, skrald og livsfarlig automobiltrafik, og ikke mindst sædeligheden var under beskydning, når gullaschbaroner, fyrster og etatsrødder lod propper springe og hæmninger falde.

Missionske kredse arbejdede på overtid mod usømmelighed og sommerligt skørlevned, og foruden afholdssagen lagde man sine kræfter i overvågningen af det hidsende strandliv:

Damernes badedragter måtte anstændigvis inkludere lette sko, knæstrømper, skørt, overdel med pufærmer samt blomsterbesat badehætte, og det lykkedes faktisk moralens vogtere at få indført adskilte herre- og damestrande, før de moderne tider endegyldigt bankede på, og man efter udenlandsk forbillede lod kønsskranken falde.

Moderniteten ankommer
Det uberørte landskab blev i sommertiden invaderet af en hær af gøglere og artister, danseorkestre, kabaretkunstnere, hypnotisører, fakirer og illusionister. Og foruden overklassens talstærke underholdningsapparat måtte byen lægge hoteller og værtshuse til en voksende koloni af storbybohemer, som beplantede klitterne med en skov af staffelier og afholdt beåndede champagnesoireer i de lange, lyse sommernætter.

Moderniteten var ankommet til Skagen med sit kølvand af cologne og slibrige skandaler - de lokale betragtede løjerne med en blanding af undren og geschæftig optimisme.

I Bent Hardervigs 'Ferieliv gennem 100 år' fortælles historien om Skagens turisteventyr fra stiftelsen af Turistforeningen i hotelejer Brøndums stuer til vore dages fadøl og topløse solslikkeri.

Danmarks eneste sommerlandsfantasme
Bogen er mættet med anekdoter, røverhistorier og spektakulære ligegyldigheder - den præsenterer i glimt skabelsen af Danmarks eneste rigtige sommerlandsfantasme, og den tidligere turistchef præsenterer sin læser for et myldrende galleri af drømmere og fusentaster, nyrige lystrejsende, verdenskendte notabiliteter, kunstnere, småkårsfolk, lokale koryfæer og landsbytosser.

Hertil kommer de gulnede snapshots af Skagen til hverdag og fest: Vejrbidte fiskere med pibe og sydvest. Sommerteatrets vandkæmmede skuespillerstab. Stumfilmsoptagelse i marehalmen. Enkekejserinden ankomst. De solkåde badenymfer. Slikmutter Helgas ishus. Appelsindans på kroen. Fest i Tuxens have.

Når De ikke selv at opleve sommerlandets nordlige udpost, før denne pragtsommer omsider går på hæld, vil 'Ferieliv gennem 100 år' være et godt plaster på såret. Mon ikke vinteren bliver en anelse kortere med de fine Skagensbilleder på natbordet?

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Annonce

For abonnenter