0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

'Verdens rum' kombinerer en manisk trang til at rydde op med en lystfuld og sirlig kombinatorik

Man behøver ikke rejse ud i det ydre rum for at blive forundret, nej, det forunderlige findes også lige for næsen af én.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Rumforsker. Georges Perec beskæftigede sig med alt det, som ellers forekommer banalt, indlysende, trivielt. Arkivfoto: Jean Mounicq/ Roger-Viollet

Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det er ikke tilfældigt, tænker jeg, at der flere steder er en reference til Jules Verne i det tekstudvalg af den franske forfatter Georges Perec (1936-1982), der nu foreligger på dansk under titlen ’Verdens rum og andre tekster’. Men hvor Verne altid steg ned i en vulkan, begav sig ud i rummet eller rejste verden rundt, er Perecs odyssé og virke nærmere at betragte som en verdensomsejling under hverdagen. Eller: Hans tekster foretager en månelanding i hverdagens rum (en ’rumforsker’ bliver han kaldt i det glimrende efterskrift).

Bogen er en samling af en lang række tekster, der blandt består af ’Verdens rum’, hvor beskrivelserne af rum i en ekspansiv bevægelse går fra soveværelse, lejlighed, opgang, gaden, byen, landet osv. Der er også tekster som »Forsøg på at opregne den flydende og faste føde jeg nedsvælgede i løbet af nitten hundrede fireoghalvfjerds« (et katalog over (fiktive og fjollede) madopskrifter) og »Betragtninger om briller«!

Georges Perec (1936-1982) skriver med andre ord om alt det, der ikke optræder som spektakulære sensationer på formiddagsavisernes spisesedler. Ikke det sublime, men det banale. Ikke det ekstraordinære, men det ordinære, eller det infraordinære, som han selv kalder det. På den måde får de udvalgte tekster et sociologisk skær, og litteraturen bliver lige så meget en metode (til undersøgelse) som en form (til fremstilling).

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce