Hvor rummelig var den trojanske hest? Hvordan kom alt det tunge marmor op på bjergtoppe, sølv op af primitive miner, og hvordan blev galejer bygget med mast og mange årer? Det er sådanne spørgsmål, både den lærde og den læge gerne stiller sig selv ved mødet med virkelighedens antikke efterladenskaber eller på stedet i en skreven klassiker af Homer eller Herodot. Thi antikken er for os, for det meste, kunst og kultur, mere sjældent konkrete omstændigheder. Græske filosoffer og dramatikere, demokrati og matematik. Romerriget opfatter vi mestendels som digtere og retorikere i samklang med mere eller mindre dekadente kejsere og kvinder. Samt selvfølgelig Roms blodige historie, James Joyces Stephan Dedalus altid mindes med væmmelse ved synet af en kniv. Men Athen og Rom ligger der den dag i dag med betydelige fragmenter af det, som blev skabt af håndværkere og ingeniører. Af tusindvis af ukendte arbejdere, og det skal vi lige huske: Langt de fleste var slaver, som gik til hånde for enten en Sokrates eller en Cicero. Den ene med en skål skarntydesaft, den anden med et selvmorderisk sværd.
Antologien ’Antikkens håndværk’ tager os så at sige med bag om antikkens monumenter og murværk, ud på arbejdspladser og værksteder. Det er en lækker håndvenlig bog, hvor alle bidrag er skrevet i et belevent og behageligt sprog, grydeklart at gå til og fermt formidlet med sprog, fotos og skitser.
