Læsere af lidt ældre årgange vil nikke genkendende til navnet Marcel de Sade. Han huserede i medierne i begyndelsen af 1960’erne på det mest flamboyante med limousine og chauffør, slængkappe og en air af dekadent charme.
Adelstitlen havde han angiveligt skaffet sig fra Vatikanstaten via forbindelser i den katolske kirkes øvre lag, og han gav den maks. gas med kaviar, champagne, smykker og alt øvrigt til rollen som styrtende rig adelsmand hørende.
