Det er sjældent, at historikere slår så direkte igennem, som Anette Warring gjorde i 1994 med bogen ’Tyskerpiger’ om de kvinder, der efter 9. april 1940 fik kærester i den tyske besættelsesmagt, tit fik børn med dem – og siden fik pariamærke i panden.
Det var en hvepserede, Anette Warring med åbne øjne stak hånden i. Da hun efterlyste kildemateriale, væltede det ind med kvinder, som ville fortælle – anonymt. Men også med hadske, truende og sexistiske reaktioner, især fra fhv. modstandsfolk og über-patrioter, der ikke ønskede den del af besættelsens hverdag frem i lyset.
