0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Danskere puttede barberblade i tyske flygtninges mad

Thomas Harder har skrevet et imponerende værk om de tyske flygtninge i Danmark 1945-49 som politisk og også moralsk drama, for de var ikke bare uønskede, men foragtede og forhadte.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Flygtningeforlægning på Vanløse skole i København 1945, med sovepladser og pulte til undervisning i gymnastiksalen. Foto fra bogen (Frihedsmuseet).

Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

I slutfasen af Anden Verdenskrig, fra februar 1945, blev Danmark ramt af en flodbølge af tyske flygtninge. Det kom som en naturkatastrofe. Thomas Harders bog er det hidtil mest omfattende overblik over dramaet i dets militære og politiske forgreninger. Men det blev også til et moralsk drama, fordi flygtningene ikke bare var ’uønskede’, men foragtede og forhadte – og dermed en udfordring, vi kun delvis bestod.

Forspillet var, at russerne i sommeren 1944 gik i offensiv vestpå og hævnede sig med grusomheder og plyndringer. Fra Østprøjsen, Pommern og Baltikum flygtede millioner i panik til Østersøhavnene. 800 skibe deltog i evakueringen, 281 blev sænket af sovjetiske ubåde og vestallierede fly.

4. februar 1945 dekreterede Hitler, at flygtninge »skal underbringes i Danmark«, og der blev i den grad underbragt. 11. februar ankom troppeskibet ’Wartheland’ med flygtninge og sårede soldater til København, og frem til maj landede titusinder i danske havne. Værnemagten beslaglagde skoler, sportshaller og hoteller til indkvartering, og ved befrielsen lå en kvart million flygtninge stuvet sammen også på kollegier, fabrikker, kaserner og skibe. Ældre mænd, kvinder og 70.000 børn. Syge, nedbrudte og forhutlede.

Udenrigsministeriet protesterede mod invasionen og søgte til gengæld at få danske kz-lejrfanger frigivet. Snart stod vi med en enorm forsørgerbyrde, der også omfattede fordrevne fra andre lande, og så kom problemet: at slippe af med dem.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce