At der målt på deres menneskeværd ikke skulle være forskel på herre og slave, var en revolutionerende tanke. Det samme var de kristnes påstand, at deres tilbedte herre, Jesus Kristus, både var guddommelig og et lidende, forsvarsløst menneske, som var blevet påført den mest nedværdigende død af dem alle: døden på korset. En bestialsk form for henrettelse opfundet af perserne, raffineret af grækerne og af romerne gjort til almindelig praksis, når det gjaldt henrettelse af opsætsige slaver.
Alt sammen komplet absurde, uhyrlige og latterlige påstande, hvad enten man som magthaver var romer, græker eller perser, konstaterer den engelske historiker Tom Holland i sin store fortælling om kristendommens virkningshistorie.
I ’Herredømmet’ beskriver han, hvordan tanken om menneskeligt ligeværd langsomt vandt gehør. Forståeligt nok i begyndelsen ikke mindst blandt slaver og fattigfolk, men ret hurtigt også højere oppe på samfundets stige. Ikke mindst kvinderne i Romerriget tog den nye tros tanker og følelser til sig.
Uanset hvor brutalt man forfulgte de kristne, voksede den lille sekt sig bare større. At alle mennesker som udgangspunkt var lige meget værd, om de var jøder eller grækere, slaver eller herrer, mænd eller kvinder, var ikke den eneste revolutionerende tanke, som kom ind i verden med kristendommen, der langsomt blev selve hjørnestenen i den vestlige civilisation.
