Amerikansk forsker giver os et storslået overblik over de kriser, der er endt med Putins amokløb i Ukraine.

6 hjerter: Det er et storslået overblik over de kriser, der er endt med Putins amokløb i Ukraine

24. februar i år rykkede den russiske præsident Vladimir Putins kampvogne ind i Ukraine.  Foto: Pavel Golovkin/Ritzau Scanpix
24. februar i år rykkede den russiske præsident Vladimir Putins kampvogne ind i Ukraine. Foto: Pavel Golovkin/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

I 1988, altså under det, vi kalder ’den kolde krig’ og opstillingen af mellemdistanceraketter i Europa, udfordrede Svend Auken den borgerlige regering med det krav, at amerikanske krigsskibe skulle oplyse, om de medbragte atomvåben. Hermed foregreb Socialdemokratiets ny formand, uden naturligvis at ane det, kernen i en konflikt, der 34 år senere er kulmineret med Ruslands blodige felttog igennem Ukraine.

Danmark, Norge og Island kan som medlemmer af Nato forvente allieret støtte, hvis vi angribes af en fremmed magt. Men vi har en særordning, der fritager os for at have atomvåben på vores jord. Nato er fleksibel. Når disse aftaler for Danmarks vedkommende blev indgået ved Nato’s oprettelse i 1949, skyldtes det bl.a., at vi lå udfordrende tæt på den sovjetisk dominerede del af Europa. Finland og Sverige blev således aldrig medlemmer.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her