I 1988, altså under det, vi kalder ’den kolde krig’ og opstillingen af mellemdistanceraketter i Europa, udfordrede Svend Auken den borgerlige regering med det krav, at amerikanske krigsskibe skulle oplyse, om de medbragte atomvåben. Hermed foregreb Socialdemokratiets ny formand, uden naturligvis at ane det, kernen i en konflikt, der 34 år senere er kulmineret med Ruslands blodige felttog igennem Ukraine.
Danmark, Norge og Island kan som medlemmer af Nato forvente allieret støtte, hvis vi angribes af en fremmed magt. Men vi har en særordning, der fritager os for at have atomvåben på vores jord. Nato er fleksibel. Når disse aftaler for Danmarks vedkommende blev indgået ved Nato’s oprettelse i 1949, skyldtes det bl.a., at vi lå udfordrende tæt på den sovjetisk dominerede del af Europa. Finland og Sverige blev således aldrig medlemmer.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.


























