Et par smadrede briller. En bunke afklippet hovedhår, et skilt med en lyserød trekant og tallet 1896. Det er genstande, som de fleste nok forbinder med nazisternes koncentrations- og udryddelseslejre, lurvede artefakter af ringe materiel, men stor historisk værdi.
Helt andre og mere overraskende billeder opstår, når jeg i Anders Otte Stensagers bog ’Holocaust. Fortalt gennem steder og genstande’ læser, at der var sat en blomsterkumme op foran gaskamrene i en af de mest effektive udryddelseslejre, Belzec. Der var, helt præcist, »et trug af beton fyldt med geranier og andre blomster«, husker ingeniør og gasteknisk ekspert Kurt Gerstein, da han aflægger rapport efter krigen.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.


























