Lyt til artiklen
»Umiddelbart før kapitalismen drog sin konsekvens og endte i meningsløst nationalt roderi, Verdenskrigen, var kunsten altså kommet til den opfattelse, at det var genialt ikke at mene noget«.
Sådan ræsonnerede kritikeren Tom Kristensen om kunst, økonomi og politik i 1932. Som anmelder blev han på sine gamle dage her i Politiken så mild mod alle, at vi gav ham øgenavnet Magister Rosiflengius efter Holbergs ’Lykkelige Skibbrud’ – udtal navnet langsomt, ros-i-fleng, så forklarer det sig selv. Men som yngre havde han altså skarpe tænder af marxistisk tilslibning. Kunst for kunstens skyld var ham en pest. Han havde lige skrevet ’Hærværk’.
