Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning: ANNE-MARIE STEEN PETERSEN

Tegning: ANNE-MARIE STEEN PETERSEN

Genanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som abonnent får du 15 procent rabat i Boghallen og 20 procent rabat på Saxo Premium. Læs mere på politiken.dk/plus.

'Kongens fald' genanmeldt af gymnasieelev til seks fulde hjerter

Lever ’Kongens fald’ også for en gymnasieelev af i dag? Vi har givet ordet til en utraditionel anmelder.

Genanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jeg kan ikke være andet end glad for at have læst Johannes V. Jensens ’Kongens fald’.

Og det især i min gymnasietid. Følelser og temaer i romanen er stadig utåleligt relevante, især tvivlen og den konstant skiftende sindstilstand mellem storhed og håbløshed, man møder hos Mikkel Thøgersen og hans parallelfigur kong Christian II.

Det er temaer, de fleste kan relatere til, men inde bag gymnasiets mure, der er pakket med forventninger og forhåbninger om ens evner, fremtidsdrømme – både de realistiske og de urealistiske – og karakterer, der bliver givet i den ene og den anden ende af skalaen til skuffelse og selvbekræftelse, virker disse følelser særlig koncentrerede.

’Kongens fald’ er nem at se sig selv i, men bogens hovedperson, Mikkel Thøgersen, er ikke noget forbillede. Han er en ulykkelig skæbne, der gennem hele romanen virker utilpas og hjemløs. Fra at være studerende, reflekterende og betragtende, til at være soldat, handlende og brutal, finder han sig aldrig til rette imellem intellekt og følelse. Mikkel er tilskuer på den værste måde.

Han undertrykker sine egne følelser og efterlader sig selv handlingslammet. Han føler sig skabt til noget stort, men bærer rundt på en konstant tvivl. Han tager afstand fra livet, men længes samtidig efter det, og hans uforløste længsel gør ham bitter og fyldt med had. Da Mikkel overværer en bekendt fra sin barndom, Otte Iversen, have en affære med en pige, han er forelsket i – en forelskelse, Mikkel aldrig har gjort noget ved – flyder bægeret over for Mikkel.

Endelig handler han: »Og saa vendte al hans Smærte sig da til Had, Had mod ham Otte Iversen«. Men hans pludselige handlekraft kommer fra et hadefyldt sted. Han vælger at voldtage Ane Mette, en pige Otte Iversen er forelsket i. Mikkel gennemfører voldtægten, selv om han får et ret fint venskab med Ane Mette. Men han er ude af stand til at udtrykke følelser på en positiv måde, i stedet er hans handlinger voldelige og destruktive, et adfærdsmønster, der kommer til at følge ham gennem resten af romanen.

Jeg vil anbefale bogen til alle, unge som gamle. Gymnasieelever og alle andre: Sig ja til at læse ’Kongens fald’, og se måske lidt af jer selv i den

Mikkel er udgangspunktet for ’Kongens fald’, men han er langtfra den eneste karakter, der driver romanen frem. Bogen er fyldt med personer, der enten oplever deres egen form for fald eller er et symbol på forfald. Eksempelvis er der kong Christian II, hvis livsforløb langt hen ad vejen er en parallel til Mikkels livsforløb. Som Mikkel og kongens historie bliver sammenflettet, påvirkes de af hinanden. Blandt andet får de tvivlen, handlingslammelsen og den destruktive adfærd til fælles.

Desuden løber Mikkel og kongens skæbne også parallelt med Danmarks skæbne, og Johannes V. Jensen tillægger danskerne nogle af Mikkels og kongens egenskaber. Romanen er altså fyldt med en vis nationskritik: »Se, Danskeren er en Tvivler, fordi Danmarks Historie er Historien om en stærk Stammes Undergang«.

Mikkel, kongen og Danmark oplever alle et fald, som bliver spejlet i hinanden igennem hele romanen, og resultatet er en fantastisk god historie. Hvis en fantastisk god historie ikke er nok og man har brug for flere grunde til at lade sig overbevise om at få fat i en udgave af ’Kongens fald’, er der masser.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

En af dem er sproget. Johannes V. Jensen konstruerer sætninger, der er overdådige. Farverne flyder praktisk talt ud af bogens sider, for eksempel her, efter at Mikkel har opsøgt bispen Jens Andersen Beldenak, i håb om at han vil være hans mentor. Desværre for Mikkel går det ikke helt som planlagt, og han må gå skuffet derfra. Citatet består af en beskrivelse af Mikkel, der efter mødet må indse, at hans evner ikke lever op til hans høje tanker om sig selv:

»Mikkel Thøgersen luskede afsted, vaad og krumrygget som en udsmidt Køter. Da han atter vovede sit beskæmmede Næb ud af Hætten for at se sig om, befandt han sig nede paa Højbroplads«. Eller her med en lidt komisk beskrivelse af Det Stockholmske Blodbad, en ellers grusom begivenhed:

»Der laa mange Hoveder nu, de sad paa den blodige Jord som Svømmere, der træder Vande. Blodet flød ud over Torvet og dannede en Figur som et kæmpestort Bogstav«.

Alt i alt er ’Kongens fald’ en roman, det helt klart kan betale sig at læse. Jeg vil anbefale bogen til alle, unge som gamle. Gymnasieelever og alle andre: Sig ja til at læse ’Kongens fald’, og se måske lidt af jer selv i den. Og læs den så igen, det tror jeg, jeg vil gøre. Det kan den vist godt tåle.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden