Den amerikanske forfatter Rebecca Makkai fik sig et solidt gennembrud i 2018 med ’Boystown’, en 600 siders krabat af en bog om aids-epidemiens fatale følger blandt kunstnerbohemer i Chicago. En roman som meget omstændeligt, men også meget inderligt, indkredsede de tragiske aspekter ved en epidemi og uden løftet pegefinger også tog temperatur på tidsånd og især dens moralske habitus. Positivt set var Makkai klart en forfatter, som havde en finger på pulsen, når samfundets krop var ramt af feber på den ene eller den anden måde.
Makkais nye, ’Må jeg stille dig nogle spørgsmål’, er en eklatant bestseller, en ramasjangroman, som klart har indkapslet både, hvad der rører sig netop nu fra kontinent til kontinent, og samtidig giver os en slags thriller. Noget, der med heftigt forskræp og hidsig eftersnakken signalerer, at Makkai leverer hele pakken i en art woke-genre, både en skoledannende og dog almindelig sædeskildring.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.




























