Først synes jeg ikke, at jeg helt kan komme i gang med den, Maria Dixens roman ’Alt andet er gift’. Først tror jeg, at jeg ikke helt koncentrerer mig om den, at det er derfor. Så begynder jeg at tro, at den er lidt svær at følge med i, og at det er derfor, jeg har mistet tråden og delvist må begynde forfra.

Først et sted omkring midten bladrer jeg tilbage i historien og skimmer det, min hjerne har filtreret fra. Og først der forstår jeg, at jeg til dels har gjort det samme som hovedkarakteren i romanen; en del af mig har nægtet at huske.