Ellen Einan (1931-2013) er gjort af det stof, der skaber kultpoeter. Selv om hun i hjemlandet opnåede at blive en skattet digter, fremstår hun stadig gådefuld.
De samme få, men forbavsende oplysninger går igen: Først og fremmest at hun var over 50, da hun debuterede og indtil da havde arbejdet i ældreplejen. At hendes digtning er hermetisk, hvis ikke ligefrem umulig at læse. Men også at hun op gennem 1980’erne og 1990’erne var så produktiv, at hun ved sin død havde udgivet fjorten digtsamlinger. At digtene og tegningerne – for Einan var også tegner – flød ubevidst fra hende, som var der tale om automatproduktion eller, som Einan selv udtrykte det, »om meddelelser fra åndeverdenen«.
