Madame Nielsens dagbogsnotater fra tre skriverefugier i perioden 2009-2016 rummer de dage i Paris, hvor forfatteren undergik metamorfosen fra Hr. til Madame.

Med titlen gør Madame Nielsen sin dagbog til en dødebog

Madame Nielsen fortæller i sin dagbog om øjeblikke af skaberrus. Men også om at være forsovet, forspist, gnaven eller drivvåd af regnen. Foto: Mads Nissen
Madame Nielsen fortæller i sin dagbog om øjeblikke af skaberrus. Men også om at være forsovet, forspist, gnaven eller drivvåd af regnen. Foto: Mads Nissen
Lyt til artiklen

Mens jeg læser Madame Nielsens ’Dødebogsblade’ – som består af dagbogsnotater fra tre skriverefugier: Rom 2009, Paris 2013, Skotland 2016 – tænker jeg over, hvad dagbogen er for en genre. Pia Juul udtalte, at hun skrev dagbog for at komme af med alt muligt skidt, som så ikke forstyrrede de tekster, hun skrev til udgivelse.

Men der er også forfattere, der vælger at udgive deres dagbøger, og dagbøger, der virker, som om de er skrevet til udgivelse. Som om forfatteren, selv i enrum med skriften, ikke kan undlade at forme sine sætninger med henblik på andres blik.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her