Harald Voetmann er pessimismens litterære mester. Der er intet nyt under solen. Det bedste for dig ville være aldrig at være født, det næstbedste snart at dø. Alt skønt er funderet i ækel materie og nedrighed. Sådan er den filosofiske pessimismes livssyn, og sådan er det at befinde sig i en roman af Harald Voetmann.
Nu har han begået en 500 sider lang middelalderkrønike, der udspiller sig i og omkring klosteret i Norwich i 1100-tallet. ’Lysmesse’ hedder den, og det kunne måske lyde lyst og håbefuldt, men hos Voetmann er vokslysene valutaen i de kirkeliges korrupte økonomi og skinner omkring gravstedet for en myrdet dreng, William, der i kraft af et antisemitisk propagandaskrift er ophøjet til helgenmartyrisk offer for ’Kristusmorder’-folket, jøderne.
