Mie Albæk Nielsens debutroman ’Lystprincippet’ rummer mange fine opgør med kræftsygdommens kvælende klicheer, men med dens tilforladelige prosa strander den på tærsklen til fortællingens dybere rum.
Hvad får egentlig en romankarakter til at løfte sig fra siderne?
Mie Albæk Nielsens debutroman ’Lystprincippet’ rummer mange fine opgør med kræftsygdommens kvælende klicheer, men med dens tilforladelige prosa strander den på tærsklen til fortællingens dybere rum.
Hvad får egentlig en romankarakter til at løfte sig fra siderne?
Kreativ direktør i produktionsselskabet byNWR Mie Albæk Nielsen debuterer med romanen 'Lystprincippet'. Foto: Claus Troelsgaard
Lyt til artiklen
Henter...
Mens jeg læser Mie Albæk Nielsens debutroman, ’Lystprincippet’, begynder jeg at tænke over, hvorfor nogle romankarakterer bliver hos mig i månedsvis, mens andre aldrig rigtigt synes at forlade siderne.
Albæk Nielsens roman følger en kvinde, der får konstateret brystkræft, og som herefter må navigere i livets nye horisonter sammen med »manden« og »barnet«, som hun bor sammen med, og desuden sin nye kammerat, Ingriid, en excentrisk kræftpatient, som fortælleren møder under en af de første behandlinger på hospitalet.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
