Ved et hyldestarrangement for nobelprisvindere i april 1962 hilser den firdobbelte Pulitzer-prisvinder Robert Frost (th.) på præsidentparret John F. og Jacqueline Kennedy og forfatteren Pearl Buck, Pulitzer-modtager ligesom Frost og den første amerikanske kvinde til at modtage nobelprisen i litteratur.  Kollage: Christine Vierø Larsen. Originalfoto: Miriam Dalsgaard, Freepik, Ritzau Scanpix, Walter Albertin. Wikipedia/Public Domain

Robert Frosts digte er både gammeldags og fra en fremtid, der endnu ikke er begyndt. Nu ligger de i en oversættelse, som virkelig kræver respekt.

Kun en mester kan præstere sådan en oversættelse

Ved et hyldestarrangement for nobelprisvindere i april 1962 hilser den firdobbelte Pulitzer-prisvinder Robert Frost (th.) på præsidentparret John F. og Jacqueline Kennedy og forfatteren Pearl Buck, Pulitzer-modtager ligesom Frost og den første amerikanske kvinde til at modtage nobelprisen i litteratur. Kollage: Christine Vierø Larsen. Originalfoto: Miriam Dalsgaard, Freepik, Ritzau Scanpix, Walter Albertin. Wikipedia/Public Domain
Lyt til artiklen

Naturen er god til at lade sig bruge som spejl. Der var engang, da poeter mente, at mennesker var gode. Fluks fandt de bekræftelse ved at skrive om alt det gode og smukke i naturen. For den var jo et billede af dem.

Nu for tiden er det moderne at se ødelæggelsen af naturen. Også det som et spejlbillede. For det er jo os mennesker, der har ødelagt den.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her