Den begynder med et mord. Heldigvis, for den mystiske nedskydning af en bankmand i hans egen garage får én til at læse videre, selv om romanen har svært ved at komme op i omdrejninger. Den fænger først fra side 130. Det foregår 1968-69 i Södra Venby, en af højkonjunkturens nye planetbyer uden for Stockholm. Mens Sovjet besætter Tjekkoslovakiet, amerikanerne slås i Vietnam og lander på månen, slider bulldozerne for at omdanne skov til beton – og beboerne for at finde melodien i det sjælløse bylandskab.
Mentale tilstande
De mentale tilstande aflæses via en snes skiftende synsvinkler.
Blandt de faste figurer er en kræftsyg meteorolog, en anløben brugtbilhandler, en frigjort lærerinde, en radio- og samlegal amerikaner, en pimpende reklamemand, en foretagsom bankbestyrer, en skinsyg pedel. Samt utilpassede koner, børn og støttepædagoger.
Åndslivet består i Granbackens mandskor, loppemarkeder, sommerfester, bridgeklubben på skolen og private bridgeparties med servering af – højst symbolske – benløse fugle i flødesovs. Og så er der konen, som i frustration starter en sædelighedskampagne.
De unge har deres Tarzan-film og fester i kirkens anneks. Ellers graver de tunneler og udkæmper bandekrige, som afspejler de voksnes klassedeling mellem »den rigtige og den forkerte side af Stockholmsvägen«, dvs. mellem tidlige og senere tilflyttere, inkl. græske og jugoslaviske indvandrere.
Alkoholiseret tomhed Det minder om 1920’ernes amerikanske Middletown-roman À la Sherwood Anderson og Sinclair Lewis, krydset med 40’ernes franske eksistentialisme. Sem-Sandberg studererer det, eksistentialisterne kaldte det ’uegentlige’ og ’fremmedgjorte’ liv. »Fremtiden tilhører dem, der kan kommunikere«, forkynder amerikaneren, men det er netop, hvad de ikke kan her i planetbyen med dens restringerede kode. Forældrene til autisten Leonard er selv følelsesautister. Manden ender i alkoholiseret tomhed »med angsten smertende som et gigantisk indre liggesår«.
