De er også blevet genoptrykt med ujævne mellemrum. Nu kan seriens tre bind atter fås og for en slik. Og hvorfor skal man så læse om Tudemarie? Det skal man heller ikke, men hvis man gør det, får man en hel masse at vide om fattigfolk i kvarteret omkring Adelgade/Sølvgade i 1880’ernes København.
Her var store familier, stor armod og løse hænder. Maria Andersen fortæller ikke engang det værste, men hun øser af egen barm fra sin tid som tjenestepige hos de fine. Hun fortæller om sammenhold og højt humør og fornemmelsen af at leve på nådsensbrød. Figuren Tudemarie bliver aldrig foldet helt ud. Man kommer egentlig ikke til at holde af pigen. Hun har nogle dunkle sider, der ikke er blevet lysere med årene. Men på den allersidste side i den sidste bog, som er skrevet sammen med Gudrun Eriksen, får Marie et kys af Søren og kvitterer således: »Det var du længe om!«. Den pige er stadig moderne!
