Og frøers mængde

Lyt til artiklen

Jacob Weinreichs serie om ’Monsterjægerne’ består af ægte, velkomponerede, håndlavede, (små)folkelige gys.

Hentet lige ud af hverdagen, hvilket titlen på et af de tidligere bind ’Livsfarlig lejrskole’ antyder. Fra nede ved jorden – og under den. For Olivers hus er bygget på hemmeligheder, som kun kendes af farfar på plejehjemmet. Nu sætter han rullestolen på turbo. ’Mumiens hævn’ fortæller om dengang, afdøde prins Ramon den Anden besøgte Århus. Denne tretusind år gamle rulle af gazebind vil have hævn. Nu vækker den slumrende kræfter til live, så de fem medlemmer af Monsterjægerne – to piger og tre drenge – må helt op på tæerne for at redde farfar, byen og verden. Ved hjælp af gamle forbandelser bliver de velkendte ti egyptiske plager til virkelighed, mens besværgelsernes besværgelse skjuler sig i en hvid tennissok. Monsterjægerne har ikke hidtil været plaget af spirende fornemmelser. Selv pigerne ’mander sig op’. Nu er foråret også kommet til 6. b, og sådan noget skal en gys- og mysterieforfatter passe på med. Men det ved den drevne håndværker Jacob Weinreich sikkert godt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her