Tomas Lagermand Lundme består af to forfattere.
Den ene skriver søde, sjove og uskyldige historier fra Hundige strand. Den anden kredser om drengen og kønnet og alt det forbudte. Sidstnævnte har skrevet ’Tomandshånd’, og hvis man dertil lægger en alvorligt anoreksiramt jeg-fortæller på 14 med en syvårigs sprog og en oldings krop, så er scenen sat. Det er hård kost. Jeg er flyttet ind hos Lasse, der er amatørbiolog. I begyndelsen sover Jeg i gangen i sovepose, men efterhånden rykker han ind i stuen. Ude i køkkenet står vinduet altid åbent, og hjemme hos Lasse lever man af te, havregryn og sprukne æbler. En enkelt pizza forsvinder ned i Lasse, for når Jeg spiser, kaster han op. Midt i stuen står et stort kistelignende akvarium. Og ude på kirkegården ligger mormor. På den lukkede ligger mor. Hjemme hos far er der hende den nye og sommetider den handikappede lillesøster, som vokser hele tiden og en dag vil slå Jeg ihjel. Det er ikke gode odds.
