Lyt til artiklen
Det er lang tid siden, at det religiøse har været en understrøm i Simon Grotrians digtning, det er for længst blevet et stormende hav.
Og ikke det religiøse sådan i al uforpligtende almindelighed – nej, Grotrians udgangspunkt har i hvert fald siden samlingen ’Livsfælder’ fra 1993 været kristendommen med fokus på evangeliernes absolutte hovedperson og med foreløbig kulmination i salmebogen ’Jordens salt og verdens lys’ fra sidste år. Sådan er det også i Grotrians seneste samling, ’Tyve sorte kinder’, som blandt andet byder på en herligt uprangende kristen bekendelse, idet den lader forstå, at "den tålelige sandhed er, at Kristus findes".
