Fyrre, fed, færdig og fej - det mener de fleste om journalisten eller snarere arkivaren Jørgen Skovby på Avisens redaktion for 'Navne og dage'. Dørmåttemand siger hans gamle venner fra dengang i fortiden, da verden endnu var ung for alle parter, og horisonten syntes lysende rød i Øst for de rettroende. Sådan nogle, som Jørgen boede sammen med i et revolutionært kollektiv i Århus, og som nu er kommet op i samfundet. Den borgerlige nylakering En af dem er Flemming Helbo, reklamemand fra Stockholm, som skal erobre København, og som fylder 40 samme dag som Jørgen og gerne vil nævnes hædrende i spalterne, men ikke med for mange linjer om ungdommen i DKU. Det gælder jo nu om elegant og yndefuldt at sno sig fra det yderste venstre ind i partiet Venstre og omegn. Uden for mange røde ridser i den borgerlige nylakering, uden for mange billeder af et træf i Nordkorea. Fortidens spøgelser Så Jørgen skal hjælpe med at stryge Flemmings meritter glatte og pæne, men Jørgen har det faktisk rigtigt skidt. Natten før så han en praktikant blive stukket ned midt i Århus og greb hverken ind eller gik til politiet. Muligvis tøsedrenget, men klart i overensstemmelse med den danske tidsånd, hvor en kvinde kan voldtages højlydt i buskadset, uden at forbipasserende kerer sig. Overhovedet. Alligevel, sådan går den ikke i længden for Jørgen, dette mord har et eller andet at gøre med hele denne fortid, som de unge på 40 så gerne vil have slettet for altid og for fremtiden. Eksistentiel tematik Niels Krause-Kjær, som udgav Christiansborg-romanen 'Kongekabalen' i 2000, som jo igen og snart er aktuel med Nikolaj Arcels filmatisering, er atter på banen og i boghandlen med en politisk thriller. 'Tilskueren' er historien om at snuble over rødder fra tiden før, da visse mennesker flirtede lidt for meget med både den 'virkeliggjorte' socialisme og så den vordende, som brugte terror som våben. Man kan kalde den slags revolutionsromantikere renegater eller opportunister, naive idioter eller blot personer, som er blevet klogere. Men alle valg har konsekvenser, og det er disse valg, som er Krause-Kjærs inderste eksistentielle tematik. Og den behandler han, vender og drejer, på en spændende og inciterende måde. Jørgen Skovby er den lille mand, som træder i karakter og undervejs udviser så megen civilcourage, at han igen bliver interessant for ekskonen. Intelligent underholdning Så er der datteren Camilla, som demonstrerer mod nynazister, og den gennemført sympatiske politimand, kriminalassistent Hans Arentoft, som læser Karl Popper i fritiden og må sande, at jobbet koster i privatlivet. Og endelig i periferien af plottet en klase lokale gangstere, der inkasserer dummebøder. Men bag sin spektakulære intrige er 'Tilskueren' frem for alt en velskreven, realistisk, stille satirisk og syrlig sædeskildring af, hvorledes visse koldpissende stræbere stiger til vejrs med friseret langtidshukommelse og en kommunistisk brosten i bagagen. Gerninger af i går, som absolut ikke tynger spor i dag - så længe offentligheden holder kæft, og venner holder ord. Og det gør kammerater jo, så længe det altså kan betale sig i dansen omkring guldkalven. Summa summarum er 'Tilskueren' på alle kanter og ledder anbefalelsesværdig og intelligent underholdning.