Banker skal fusionere, og ond musik opstår blandt direktører og andre magtfulde mennesker med smalle attachemapper og brede slips nede ad magtens korridorer og inde i direktionslokalet for dræberblikke. Traurige og dygtige Peter Hansen er ekspert i slige sager, at lægge firmaer sammen til en fusion, alt i alt en dygtig og dreven finansstrateg, men også med det sår i sjælen, at hans kone døde alt for ung og tidligt. Hæderlige forbrydere Midt i planerne bliver det økonomiske vidunderbarn Jack Linder dræbt, øjensynligt af en flugtbilist og biltyv, dog snart og snarere af en med- eller modspiller i disse rævekager på højt plan og bonede gulve. Bestyrelsesformanden, kaldet der Alte, synes at trække i alle tråde, kende alle brikker på brættet og drive slesk insiderhandel eller det, som ligner. Lyssky transaktioner, spekulationer og dispositioner, som vil andet og mere end godt for aktionærerne. Eller hvad er meningen, og hvornår stemmer kassen? Narko og pædofili er også på tale, og du forstår godt politimanden, som mod slutningen må sande: 'Jeg må indrømme, at jeg foretrækker de almindelige forbrydere, som jeg ellers møder. De er på en måde mere hæderlige end de typer, jeg er støbt på i denne sag'. De kedeligste krimier Hammeren på sømmet og helt klart har Bert Brecht ret, når han i 'Tiggeroperaen' synger, at det hæderligere at røve en bank end oprette en. Og sådan er faktisk også den latente morale i bank- og finansmanden Kurt Israelsens debutkrimi, 'Konsolideringen.' En pengethriller, som oser af forfatterens kompetence og viden i den del af branchen med enigmatisk pengeoverførelse og kreativ bogføring. Alligevel er det interessant, at krimier om computerkriminalitet og bankulovligheder som regel er de kedeligste i genren. Pæn i betrækket Bevares, Kurt Israelsens udgave af den sidstnævnte er dog tempereret underholdende, hvis læseren er til pokerfjæs over et skakbræt, velskrevne hovedsætninger om kyniske kabaler og det at komme fjenden i forkøbet, om nødvendigt gå i seng med ham eller hans kone, for om morgenen at have knive i ærmerne for så at stikke dem i ryggen på ham, som sidder ved skrivebordet foran dig. Men svagheden ved 'Konsolidering' er, at den er for pæn i betrækket.Reelt for lidt melodramatisk og for lidt parfumeret med de sensationelle træk, den blakkede, eller direkte dårlige smag, som giver magtspillet magi og mening for den læge læser. Historiens helt, den ferme konsulent, Peter Hansen, der som enkemand bor hjemme hos mor og er en gentleman af den gamle konto, ville du sikkert gerne have som solid bankrådgiver, men næppe som romanhelt i en thriller eller rollemodel for tant og fjant. Kom igen 'Konsolidering' mangler ganske enkelt en romance, en mand, som tager en chance med en kvinde, som han ikke rigtigt ved, om han skal danse med eller smide i skraldespanden. Israelsen er god til at kridte banen af for magtspil mellem mænd i høje stole og liden moral, men mangler (endnu) øje for det kvindelige og kriminelle, følsomme og fatale touch, som hæver krimigenren til fascination og en fængende historie. Men godt forsøgt, kom gerne igen.