Det er kvinderne, der regerer i dansk fantasy. Kaaberbøl, Ottesen og Skovmand garanterer for substans, vingefang og reelle hensigter. De er rå og direkte. Og mon ikke Esther Rützou kan blive optaget i klubben (på prøve) for denne guldrandede bemærkning fra 'Filippa og dværgekrigen: Velkommen i de døendes rækker'. Det er to piger til hest, der snakker sammen. Konflikterne skjules ikke Sagaen om Filippa på 12 år fra Stolpeby i Bragedalen er nået til bind 2. Heri forsøger Filippa næsten ene pige at forhindre krig, etnisk udrensning og had i almindelighed. Det er nabodværgene i landet på den anden side af søen, der skal bankes på plads. Stolpebys borgmester, der aldrig begår fejl, står fast på, at kun en død dværg er en god dværg. Så på randen af katastrofe og med blot én modvillig hjælper, en forvirret heks og en drageunge i trodsalderen ved sin side skal Filippa rejse ud i verden for at hente hjælp. Pigen kender dværgene og ved, at de er præcis som os mennesker. Kun modvilligt overgiver Stolpeby sig til freden. Der er bestemt ikke lagt låg på konflikten. Velkommen i klubben Esther Rützou skriver letløbende og med betydelig humor. Drageungen er et sjovt bekendtskab, og en bemærkning som 'velkommen i de døendes rækker' skal ikke tages for andet end retorik. Filippa og hendes venner slipper nogenlunde helskindet fra missionen. Undervejs lærer pigen også at flyve kosteskaft. Magien er til at tage og føle på, men det er også den stivbenede Stolpeby, der regeres af paragrafryttere og opblæste narrehatte. Det er en overskuelig scene, som forfatteren optegner. Der er kun få dages ridt ud i eventyret. Men lang, lang vej tilbage igen! Mon ikke Filippa bliver hjemme i næste bind for at rydde op i Stolpeby? Velkommen i klubben!