Tænk at være gyserforfatter! Mens man står og småsladrer med naboen, kommer der et monster forbi og æder ham. Og de to larmende unger inde ved siden af forsvinder med et fingerknips. På papiret naturligvis. Men det er da altid en begyndelse. Kenneth Bøgh Andersen stortrives som gyserforfatter. Og det gør hans læsere også! Jo kortere, desto gyseligere. Her er fire nye af slagsen. ’Det gemmer sig i mørket’ udkommer med en kommentar fra forfatteren om, at rigtige gys ikke må være snyd. Og at fingeren, der skraber hen over ruden ikke bare må være en gren. Men allerhelst må det være helt almindeligt og hverdagsagtigt. Hvem kan dog finde på at gøre en babysitter fortræd? Det kan Kenneth Bøgh Andersen. Og han gør det med et smil. En forfatter med x-faktor Vi begynder i cirkus, hvor lommetyven Benny får sin fortjente straf. Den sorte mand smiler sort, mens han ekspederer drengen videre i systemet. Skrækkeligst er nok ’Leg med død’, hvor en afdanket legeplads spiller den centrale rolle. Når den rustne karrusel kommer pibende i gang, er det tæt på hjerteslag. Senere vil to drenge hypnotisere skolens overmobber, men det går heller ikke godt. De fleste gange smiler skurkene forventningsfuldt, men ikke i titelnovellen. Mette skulle aldrig have taget det job som babysitter i fuldmånens lys. Pigen tror, hun skal tjene nemme penge, spise pizza og se fjernsyn. Hun bliver klogere. Kenneth Bøgh Andersen er umådelig populær hos sine læsere. Han er for tredje gang nomineret til Orlaprisen, hvor børn stemmer om deres favoritter (for ’Djævelens terning’). Denne gang vandt han dog ikke. Det gjorde han de to andre gange. Forfatteren har en høj grad af x-faktor. Det er, fordi han skriver så cool. Fordi han er god til at hitte på. Fordi han er produktiv, humoristisk og aldrig forsøger at smugle belæring ind i handlingen. Han dirigerer sin læser direkte til det rene, snydefri gys.