Mens arbejdsdrengen Toni V er i færd med at bryde en række gamle bygninger ned ved den store Plazza, finder han en metalæske.

Egentlig burde han aflevere sit fund til myndighederne, men han åbner æsken og finder en dagbog. Den er skrevet af pigen Pelly D engang i fortiden. Før den store krig. Det er L.J. Adlington, der fortæller historien om ’Pelly D’s dagbog’. I bøger om fremtiden er der ofte en krig. Hvorfor mon? Denne her fandt sted i forbindelse med den endelige genetiske klassificering af kolonisternes efterkommere. Handlingen i bogen foregår ikke blot i fremtiden, den foregår også på en fjern planet. Engang kom folk hertil fra Jorden med et ønske om at leve i fred. Senere støder de forskellige ’typer’ af mennesker sammen. Og de stærkeste går til yderligheder over for de svageste.
Det varer en stund før læseren aner uråd Det er historien om Endlösung om igen. Planeten hedder Hjemmet Hjemmefra og dens indbyggere har gæller. De har også lunger, men efter en lang, støvet arbejdsdag er det befriende at dykke ned under vandet og mærke ’lykken’. Vand er fremtidens olie! Toni V forestiller sig ikke meget andet end at bryde bygninger ned og køre stumperne væk, alligevel har dagbogen gjort ham urolig og tænksom. L.J. Adlington slutter sin beretning om racisme med et spinkelt håb om, at en oprører er blevet født. I ’Pelly D’s dagbog’ fortælles om en stigende militarisering af samfundet og hvordan det upassende selskab gradvist stødes ud. Fordi forfatteren har valgt så fremmedartet en lokalitet, varer det en stund, før læseren aner uråd. Således også pigen fra dagbogen. Hun var vant til at være skolens dronning, og hun forsvarer sig kraftigt hele vejen ned ad rampen. Sproget i dagbogen er stærkt moderne med mange &’er og ’qu’ i stedet for ’kunne’. Nu skal der bygges luksuslejligheder til de ’rigtige’ gællebærende arter af menneskeheden der på Plazza, hvor Pelly boede engang. En original og tankevækkende bog om etnisk udrensning. Hører det aldrig op?