Det er det, der hedder at købe en kanon og begynde for sig selv. Forfatteren Henning Prins har anskaffet to kanoner. Han har længe haft sin blog, www.kritiskportal.dk, der affyrer bredsider af aktuelle kommentarer, tit rapt skrevet fra uventede synsvinkler. Og nu åbner han forlaget Forum Danorum, dvs. danskernes forum. Det pompøse navn lyder som Saxos krønike om danernes bedrifter, men formålet er lidt mere beskedent: at udgive initiativtagernes egne bedrifter som cd’er, papir- og lydbøger. Forlaget er også eksklusivt derved, at produkterne ikke er til fals gennem boghandlersystemet, men skal bestilles over nettet. Forlagskanonens første skud er Henning Prins’ historiske roman ’Heksen’. Den foregår i 1790’erne, i kølvandet på landboreformerne og – i videre forstand – den europæiske oplysnings frigørelsesideer, der i knirkefart når frem til dansk dagligliv. Historien handler om drengen Tobias fra landsbyen Tingsø nær småbyen Gotved et sted på Sjælland, der vokser op med moderen Marie og farmoderen ’Lussemor’. De er outsidere: Tobias, fordi han er mørk midt i havet af blåøjet-lyshårede superdanskere (hans farfar er indvandret italiener, og han bliver drillet som ’tater’), ’Lussemor’, fordi hun er landsbyens jordemoder og kloge kone – synsk, vis og velforsynet med salver, eliksirer og naturmedicinsk indsigt fra sin italienske mand. Nye drømme og gamle normer Romanen følger Tobias’ opvækst og dannelseshistorie, hans drøm om via latinskolen i Gotved at komme frem og ud i verden og gøre nytte som læge – og hans kollision med lokalmiljøets normer, da farmoderen dødsdømmes som kvaksalverske og fosterfordriverske, mens godtfolk, der flittigt har dyrket den kloge kone, godter sig over ’heksen’s barske endeligt. Historiens taber er kapellanen hr. Nilaus, der både bliver Tobias’ mentor og genvej til den nye tid – og med sin egen seksuelle adfærd kommer i klemme i de gamle normer. Henning Prins tegner almuemiljøet og den historiske baggrundskulisse med etnologisk nysgerrighed (og kun enkelte anakronismer), og hvad der har fængslet ham, er tydeligvis overgangstidens mentale krampetrækninger og et indelukket samfunds overtro og mistro mod det nye og ukendte, med mobning af syndebukke, der står for det fremmede og farlige. Bagved hersker et stivnet embedskorps. Romanen er velkomponeret, og Prins skriver godt og sanseligt. Men den naivistiske stil – med klang af Cecil Bødkers børnebøger og Astrid Lindgrens eventyrtone – får ’Heksen’ til at lande et ubestemmeligt sted mellem børne- og voksenbog. Lidt ærgerligt, for forsøget er sympatisk.