Efter tre år som privatdetektiv er Michael Connellys detektiv Harry Bosch tilbage, hvor han hører hjemme, i Los Angeles’ politi, nu i en særlig afdeling, der skal genoptage gamle, uafsluttede mordsager. Boschs første sag i denne omgang bliver det 17 år gamle mord på en 16-årig gymnasiepige fra en af LA’s velhaverforstæder. Pigen er datter af en hvid mor og en sort far, så Bosch og hans kvindelige kollega fra tidligere bøger, Kiz Rider, koncentrerer deres interesse om en kreds af unge racistiske bøller fra området, hvoraf den ene takket være den teknologi, som politiet i mellemtiden har fået rådighed over, viser sig at have efterladt dna-spor på mordvåbnet. Sagen er dog mere kompliceret end som så: Den har forbindelse med korruption og magtmisbrug inden for politiets egne rækker og med en bitter strid mellem den gamle politiledelse og en ny politidirektør, som ser det som sin opgave at reformere korpset i kølvandet på bl.a. de raceoptøjer, der udløstes af hvide politimænds mishandling af den sorte Rodney King i 1991. I modsætning til de tidligere bøger i serien, hvor Boschs personlige problemer fylder meget, får han her lov at koncentrere sig om det for læseren væsentlige. Hans fraskilte hustru er rejst til Hongkong med deres datter, men Bosch drukner sine familiebekymringer i arbejdet. Imponerende tæt og detaljerig krimi Resultatet er en imponerende tæt og detaljerig krimi af den slags, som amerikanerne kalder police procedurals, dvs. romaner, som skildrer politiets arbejde med vægt på realistiske fremstillinger af alle de tekniske, videnskabelige, juridiske osv. procedurer, som indgår i opklaringsarbejdet. Bogens første tredjedel består af Boschs genlæsning af de gamle rapporter og hans forsøg på ud fra papirerne at forstå, hvad der foregik dengang. En historie om en mand, der sidder ved et skrivebord og læser, er en risikabel sag, men Connelly præsterer at gøre denne del af bogen mindst lige så spændende som de mere actionprægede afsnit, der følger senere. Boschs læsning giver et interessant indblik i efterforskningsarbejdets forskellige faser og elementer, og det er fascinerende at følge hans forsøg på at fortolke sig frem til den virkelighed, der skjuler sig bag de notater, som hans kolleger gjorde eller netop ikke gjorde dengang. Connelly er en omhyggelig fortæller, som ikke er bange for at skære alting ud i sommetider temmelig tykt pap. Men han gør det med en høj grad af troværdighed og med en patos, der til tider ligefrem har poetiske kvaliteter. Man tilgiver ham gerne hans grundighed og føler sig for det meste godt og intelligent underholdt. Søren K. Barsøe har oversat med sikker sans for terminologi og replikker.