Ytringsfriheden er ’ukrænkelig’ – ja, så hellig, at man ikke engang må anfægte ytringer, som er fremsat inden for rammerne af denne frihed. Sådan lyder det bud, som på tredje år går sin sejrsgang i den danske offentlighed. Man skal holde sin kæft og mindst af alt sige ’men’. Men det er ikke desto mindre, hvad Janne Teller vover at gøre i sin nye roman, ’Kom’. Den indvier os i en af de utallige situationer, hvor ytringsfrihedens grænser er til overvejelse. En celeber forlægger har fået et forrygende manuskript ind af landets bedst sælgende forfatter, et sikkert guldæg i form af en grum roman om krig og massevoldtægt i et tredjeverdensland. Det skal lige til at gå i trykken, da han får besøg af en kvinde, som fortæller ham, at romanens historie er hendes, og at offentliggørelsen vil få alvorlige konsekvenser, både private og storpolitiske. Skal han udgive, eller skal han lade være? Kan man ’eje’ sin egen historie, og hvad sker der, når nogen ’stjæler’ den? Dette dilemma vender og drejer forlæggeren i sin hjerne i det halve døgn, som romanen udfolder sig over. I hans indre finder dramaet sted, og det falder sammen med, at han skal forberede en tale om etik inden for forlagenes og litteraturens verden til en konference i Wien, der finder sted dagen efter. Som et selvstændigt spor i romanen gengives hans slebne tale til konferencen med alle dens spidsformulerede fine principper. Er det ikke sådan inden for kunsten, spørger forlæggeren retorisk, »at enhver regel ved sin blotte eksistens ville kalde på at blive udfordret og overtrådt?«.
Den moralske dømmekraft må træde til Jo vist, og alligevel må han sande, at han er havnet i en konkret situation, hvor generelle regler ikke rækker, og hvor den moralske dømmekraft må træde til. Vildreden er indskrevet i titlens bydeform, ’kom’, der kan forstås som en henvisning til det virvar af stemmer, der lokker hovedpersonen i forskellige retninger og tvinger ham til afgørelse. I en situation, hvor sandheden og samvittigheden er svær at skelne fra slagord og sirenesang, og hvor dilemmaet i forlæggerens bevidsthed blander sig med et væld af uvedkommende følelser – sociale traumer, svigt, dårlig samvittighed, forstillelse, fortrydelse og mangel på oprigtighed. For godt nok drejer dilemmaet sig om både ytringsfrihed og ophavsret, men det fine ved Tellers roman er, at den skubber juristeriet og principrytteriet til side. ’Kom’ omdanner aktuelt konfliktstof til litterær højenergi. Festtalen bliver udfordret af den grumsede virkelighed, hvor forlæggeren må handle – og træffe en afgørelse på eget ansvar. På eksistentialistiske præmisser gør ’Kom’ os opmærksom på, hvor tungt og vanskeligt det kan være i en konfliktfyldt verden, hvor det ofte er utilstrækkeligt at adlyde et bud alene. Som for eksempel, at ytringsfriheden er ukrænkelig.