Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Univers. Grøn og lilla kæmper imod et omsiggribende mørke. Den kvindelige superhelt Black Orchid er død, men ikke borte. Tegning: Dave McKean

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som abonnent får du 15 procent rabat i Boghallen og 20 procent rabat på Saxo Premium. Læs mere på politiken.dk/plus.

I en verden uden Superman

Neil Gaiman og David McKeans ’Black Orchid’ vendte mulden under de døde superheltes mytologi og fandt håb for tegneserien og fremtiden i komposten.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Neil Gaiman er en forfatter, der er seriøst optaget af at finde et form- og fortællesprog, som kan forene mytologi og modernitet i en gotisk fortælleramme.

Han har gjort det med held i den uortodokse roman ’American Gods’, men Gaimans mest skelsættende indsats indfandt sig adskillige år tidligere på tegneseriefronten. Som forfatter til serien ’The Sandman’ og sammen med tegneren Dave McKean i den banebrydende graphic novel ’Black Orchid’, der på mange måder satte nye standarder, da den dukkede op for 20 år siden.

Leder man efter de gamle guders arvtagere i den moderne kultur, er det oplagt at fokusere på fænomenet superhelte. Disse farvestrålende forkæmpere for en højere orden, der typisk har overmenneskelige egenskaber og er tæt på at være uovervindelige.

Samtidig udgør superheltene tilsammen en slags panteon, hvor hver enkelt muskuløs gudeskikkelse i opfindsom trikot udfolder sin særlige specialitet. ’Black Orchid’ forholder sig til superheltene, men det står hurtigt klart, at det sker ud fra en uventet form for afmytologisering.

I underverdenen hersker bossen Lex Luthor og hans firma LexCorp uindskrænket. Luthor ligner som gangsterboss ikke en karikatur. Faktisk ligner han Marlon Brando som Kurtz i ’Dommedag Nu’. Der er ingen Superman. Så ham må arvefjenden Lex Luthor altså have fået has på. Hvilket i superheltenes univers næsten er det samme, som når eksistentialisterne erklærede Gud død.
Volden og brutaliteten triumferer

I sådan en verden kan en kvindelig superhelt som Black Orchid rent faktisk risikere at blive henrettet på nogle af bogens første sider! Forbryderne skal dog ikke for tidligt ånde lettet op. Batman (superhelten uden superevner) lurer i skyggerne, og Swamp Thing gemmer sig i sumpen. Black Orchid er død, men ikke borte.

Fortællingen udspiller sig primært i et realistisk forbryderunivers, men bevæger sig samtidig ind i et parallelunivers, hvor naturen udgør en alternativ kraft. Hvis fortællingen havde været mindre seriøs, kunne den have haft en helt ved navn Grønne Fingre! Nu er det i stedet en ambitiøs fortælling, hvor naturens stofskifte næsten udgør en slags nadvermysterium. Det levende stof går igennem døden og genopstår som stof.

I historien kæmper farverne grøn og lilla imod et omsiggribende mørke inden for fortællingernes rammer. Blodig vold er en central del af handlingen, men hvor en kollega som Frank Miller svælger i vold, er volden i ’Black Orchid’ en slags antivold.

Passende nok for en historie, der handler om, at volden og brutaliteten triumferer på kort sigt, men i sidste ende viser sig utilstrækkelig, hvis verden ikke skal skilles ad, men samles igen. En økologisk fabel, men mere grusom og håbefuld end politisk korrekt.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden