Hér er det store sletteland. Det gennemstrømmes af store floder og er omkranset af vældige bjerge. Så alt er godt? Nej! Stammer og klaner bekriger hinanden. Der tages gidsler og hugges hoveder af. Kvinderne er handelsvarer. Og hver gang mændene er tilbage fra strid, tænker de kun på at komme af sted igen. Æren er ofte større end forstanden. Lyder det bekendt? Er vi ikke hjemme i fantasyland, hvor de medvirkende kan bære sære navne som Qargil, Hölün eller Jamuga? Næ, såmænd er vi ej. Vi er i Mongoliet! Tiden er år 1200 og stridens mester hedder foreløbigt Temujin. Senere bliver han kendt under navnet Djengis Khan. Og det er ikke så forfærdeligt meget, der vides om verdenshistoriens største erobrer. Det har Silja Bødker foreløbigt skrevet tre bøger om.
Verden skal erobres Med ’Profeten’ når historien til det tidspunkt, hvor alle klaner slutter op om den nye Djengis Kahn (1206). Han er en rod. Han er nu 39 år. Og verden skal erobres. Selv om der er stof til 20 bind mere, så vælger forfatteren klogeligt at stoppe hér. Silja Bødkers tætsiddende beretning om et folk og en livsform fylder mere end det historiske stof. Det er nervepirrende at følge kampe og intriger. Det er interessant at følge årets rytme tilsat hesteprust. De medvirkende formulerer sig på vikingemaner, og æren er altid med ved bordet. De indviklede familie- og afhængighedsrelationer fungerer som folkloristisk baggrundsmusak. Det har sine grunde, at Temujin kom på kant med sin reservefar, To’oril, men læseren fatter det næppe. Handlingen springer også i tid og sted, så man bliver rundtosset på den gode måde. Det er et utroligt stof, som Silja Bødker har tæmmet og gjort nærværende. Man er med, lige fra den første pil hvisler hen over siderne.